612 / 707
5 9 6
Flemm ing Dahl
Hans Plan til Stadens Brolægning vilde have krævet to
Menneskealdre, og hans Strid med Statsmyndighederne
om Omkostningerne ved Brolægningen af Kongens Ny
torv førte til, at den 1833 paabegyndte Omlægning heraf
standsede, saa Pladsen i Aarevis laa hen uden Brolæg
ning, men i et Vildnis af Sten og Fyld. Det taknemme
lige Københavnervid omdøbte Torvet til „Schåf ferhøj“,
og Borgmesteren saae sig i 1838 nødsaget til at rykke
ud med en trykt Redegørelse til Offentligheden for Ar
bejdets Fremme; det afsluttedes dog først 1841. Nach-
spielet blev imidlertid artigt nok, th i 1842 fastslog den
kommunale Revision, at Embedsmænd inden for Bro
lægningsvæsenet gennem adskillige Aar havde begaaet
omfattende Bedragerier. Borgerrepræsentationen fordre
de de paagældende sat under T iltale, men to af disse
begik Selvmord, og man krævede da Undersøgelse ind
ledet mod Schåffer og Mundt. De angrebne Borgmestre
værgede sig dog med Næb og Kløer, Schåffer endog med
en trykt „Erklæring til Kjøbenhavns Magistrat i An
ledning af Borgerrepræsentationens Skrivelse af 1. Mai
1843“ (1843), og en kgl. Resolution i Sagen samme Aar
gav dem bægge fuld Oprejsning, men Brolægningsvæse
net blev dog 1844 paany underlagt en særskilt Forvalt
ning. 1841 fik Schåffer Sæde i Komm issionen angaaende
Stadens Belysning med Gas. Ogsaa fra anden Side havde
man lagt Beslag paa hans Kræfter; saaledes var han si
den 1819 Justitsdirektør i Asiatisk Kompagni, fra 1817
Medlem af Styrelsen for Undervisningsanstalten for Em-
bedsmænds Døtre.
I Samtid og Eftertid har Schåffer vundet Ry som en
negativt indstillet, reaktionær, nærmest uforbederlig
Kverulant, en summarisk Bedømmelse, der ikke holder
Stik. Han var en flittig og grundig Arbejder, som gik til
Bunds i enhver Sag for at naa til en selvstændig Dom
om den, men stod til Gengæld stædigt fast paa det lov