613 / 707
mæssige eller praktiske Grundlag, han fandt var det rette,
og formulerende sine Synsmaader i digre, svært læste Be
tænkninger. Imod gængs Tankegang forsvarede han be-
staaende Monopoler, men fortolkede dem til Tider med
Skønsomhed og lagde økonom isk Forstaaelse for Dagen;
hans personlige Uven Overpræsident A. C. Kierulff
tillagde alene ham inden for Magistraten „særdeles Ind
sigt og Færdighed i Regnskabsvæsen og Bogføring“.
1842 modsatte Schåffer sig forgæves, at Orla Lehmann
efter udstaaet Fængselsstraf atter tog Sæde i Borger-
raadet, og samme Aar indbragte hans hyppige Særvota
og noget ufordragelige Tone ham en pinlig Røffel fra
Kancelliets Side; men Gang paa Gang førte han selv som
Mindretal sine Synspunkter til Sejr, f. Eks. sin Modstand
mod Nedlæggelsen af Stadsmusikantembedet 1830 af
Hensyn til baade Musikkens og Publikums Tarv. I Strid
mod Datidens, men i Pagt med Nutidens Tankegang var
hans Kamp for Bevarelsen af Hovedstadens gamle Gade
navne; ogsaa Ulfeldts Skamstøtte ønskede han opret
holdt 1841.
Ved sin Arbejdskraft, Forretningsdygtighed og stejle
Fastholden ved Legaliteten kan Schåffer minde
0111
Stats
m inister Stemann, med hvem han gentagende brød en
Lanse i „De oplyste Mænds“ Forsamling, der i Juli 1832
skulde drøfte det forelagte Udkast til Stænderforordnin
gen. Ikke uden Kløgt og Mod, men forgæves proteste
rede han her mod Regeringsforslagets Valgretsregler,
idet han hævdede, at Forfordelingen af Ikke-Grundejere
dels var i Strid med Københavns Privilegier af 24. Juni
1661, dels betegnede en særlig Uretfærdighed mod Ho
vedstaden, hvor „Lejetagerne“s Antal var fire å fem
Gange saa stort som Grundejernes. Ogsaa det ømtaa-
lige Spørgsmaal om Stændernes Forening bragte han paa
Bane, men uden Resultat, og fremtraadte i det hele som
Talsmand for mere liberale Anskuelser, end han forfæg
Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840
597