618 / 707
6 0 2
Flemm ing Dahl
Overopsynet. 1829 tog han Initiativet til Oprettelsen af
Sparekassen for Helsingør og Omegn, som han gennem
to Tiaar ledede med velberaad Omsigt og finansiel Kyn
dighed; megen Vægt tillagde han Sparekassens folke-
opdragende Virke, og under Dyrtiden m idt i 1840’rne
indtog den under hans Auspicier en vigtig Plads som
Velgørenhedsanstalt.
Ogsaa andre Institutioner staar i Gæld til Stenfeldt;
bl. a. nød Skolen hans udelte Interesse. Saaledes førte
han Skoleloven af 1814 ud i Livet og var en af Hoved-
mændene ved Omordningen af det helsingørske Skole
væsen i Begyndelsen af 40’rne; i „Skole- og Underviis-
nings-Væsenets nærværende T ilstand i Helsingør“ (1843)
har han gjort Rede for Reformerne, der faldt i nøje
Triaad med hans Forslag om Realundervisningens Frem
me i Stænderne 1835. En central Opgave for Stenfeldt
blev det endelig at affatte Helsingørs Vedtægt og jævne
Overgangen fra de halvt raadgivende „Eligerede Mænd“
til den medbestemmende Borgerrepræsentation i Hen
hold til Købstadkommunalloven af 24. Oktober 1837. In
gen kunde være mere skikket hertil end han, der selv var
en af Anordningens Fædre.
I det hele kan J. A. Stenfeldts Betydning for dansk
Kommunalstyres Historie vanskeligt overvurderes; baade
i Teori og Praksis tælles hans Navn blandt de førende.
Hans Hovedværker er „De danske Kjøbstæder og deres
Bestyrelsesmaade efter vor Lovgivning. En Haandbog for
Embedsmænd og Kjøbstædsborgere“ (I— II, 1827— 31),
„Municipalvæsenet i Alm indelighed og det Danske i Sær
deleshed. Et Forsøg“ (1834), og „Grundtræk til en Com-
munal-Forfatning for Kongeriget Danmark, samt til en
Organisation af den overordnede Bestyrelse“ (1850).
Hertil slutter sig bl. a. „Bemærkninger“ med Hensyn til
Anordningen af 24. Oktober 1837 (1837), som vandt
Tronfølgerens „særdeles Opmærksomhed“, og angaaende