620 / 707
6 0 4
Flemm ing Dahl
dermøde, der behandlede Martsministeriets Forslag til
Valglov for den grundlovgivende Rigsforsam ling.
I Stænderne var Stenfeldts Indflydelse størst i første
Valgperiode, ikke m indst i formelle Spørgsmaal, f. Eks.
ved Udformningen af Forretningsordenen. Navnlig i de
tidligste „Sessioner“ trak han et tungt Læs; i Samlingen
1835— 36 var han saaledes Medlem af 10 „Komiteer“, i
5 af disse Udvalg tillige „Referent“,
d
: Ordfører. Den
værdifulde Retænkning i Sagen om „Kjøbstædernes øko
nom iske Bestyrelse“ (Købstadkommunalloven) var af
fattet af ham, der i det hele, baade teoretisk og praktisk
var Stændernes ledende Kommunalpolitiker, Ørsted
alene fraregnet. Ganske v isst faldt hans Modforslag om
en Tvedeling af Københavns Kommunalmyndighed ved
Afstemningen, men samme Tankegang fandt Medhold
baade i Kancelliet og hos Kongen og præger Anordning
af 1. Januar 1840.
Af betydelig Interesse var ogsaa Stenfeldts egne For
slag: om Realundervisningens Fremme (1835), der for
udsatte Nedlæggelsen af enkelte hensygnende Latinsko
ler, deriblandt Helsingørs, om en Omorganisation af
Fattigvæsenet ud fra en Sondring mellem absolut og
relativt trængende (1838) og om en Revision af Nærings-
lovgivningen i Danmark (1840); det første blev en Sejr,
de to sidste Nederlag for ham.
Politisk fremtraadte J. A. Stenfeldt som Talsmand for
det moderate Frisind, „det reformatoriske System contra
Bevægelsessystemet“. Hans Ideal var og blev A. S. Ør
sted. I Kommunalforfatningen saae han den „sande Ba
sis“ for det offentlige Liv; han var stem t for Stændernes
Sammenslutning til een — raadgivende — Institution,
men m isbilligede den konstitu tionelle Tendens. Selv
loyal Konservativ og Forkæmper for et dygtigt Embeds
mandsstyre, var han alle Dage den oplyste Enevældes og
Christian VIIFs fuldtro Mand.