621 / 707
For øvrigt ogsaa Helstatens. Han tiltraadte Algreen-
Ussings Andragende om Statsenhedens Betryggelse og
forsvarede Martspatentet 1844; hans Ord havde Brod
mod baade Slesvig-Holstenismen og de Nationalliberale.
Gennemhuman i sine Synsmaader stred han for Sogne-
baandets Løsning og en bedre Indretning af Fængslerne.
Alt i alt naaede Stenfeldt dog ikke paa langt nær, hvad
hans fortrinlige Ævner, Myreflid og overordentlige Kund
skabsrigdom berettigede ham til. Skønt en fremstaaende
Skribent og en Taler af Format, i Besiddelse af Klar
hed, logisk Sans og en viss Patos, tabte han efterhaanden
Terrain i Stændersalen: „den meget talende“ blev til
sidst tavs. Hans Modstandere hæftede sig ved hans Fød
sel („den sorte Jøde“ ), hans bureaukratiske Selvbevidst
hed, Bedreviden og Indblanding i de mest uensartede
Forhold, medens de oversaae hans administrative Be
gavelse, Uhildethed og indtagende menneskelige og sel
skabelige Egenskaber. Afgørende for J. A. Stenfeldts
Skæbne blev dog først og fremmest hans ejendommelige
Rodløshed i Tidehvervets voldsomme Brydninger; men
Lødigheden af hans Gærning vil sikre hans Navn mod
Glemsel.
Efterladte Papirer i Rigsarkivet.
Virkelig Justitsraad 1817. Etatsraad 1828. Virkelig
Etatsraad 1846. — R. 1838. K. 1848.
Maleri af Immanuel Tjerne paa Helsingørs Raadhus
efter Fotografi af Originalmaleri i Norge.
Lilt.:
Fr. A lgreen-Ussing i Helsingørs politiske og Avertissements-
Tidende 21. April 1858. H. N. Clausen: Mit Levneds og min Tids
H istorie, 1877, S. 330. L. F. la Cour, anf. Arb., S. 5, 19—21, 27 28,
139, 141—43, 157— 58, 171— 72, 179—81, 256. Flemm ing Dahl, anf.
Arb., S. 24, 26, 38, 59—60, 151—53. M. Galschiøt: Helsingør om
kring Midten af forrige Aarhundrede, 1921, S. 17, 173, 299 303,
318—24. Samme: Sparekassen for Helsingør og Omegn 1829 1929,
1929, S. 23, 26— 32, 34—37, 44—47, 49, 53—56, 60—62, 65, 70. Hans
Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840
^Q
5