607 / 707
march, og 14. Juli 1851 foretog han selv den første bor
gerlige Vielse paa Raadhuset.
Af væsentlig Betydning blev Michael Langes Indgri
ben i R igspolitikken i Marts 1848. Allerede 24. Januar
samme Aar havde han over for Frederik VII paa det
samlede Bystyres Vegne udtalt sig for Indførelsen af en
fri Forfatning. Og skønt han selv var overbevist Hel
statsmand og baade politisk og personlig stod flere af
det herskende Systems Mænd nær, navnlig Ørsted, men
ogsaa Carl Moltke og H. A. Reventlow-Criminil, indsaae
han i Marts, at en delvis Regeringsforandring nu var
blevet nødvendig, og underordnede sine egne Sympatier
under Hensynet til det almene Vel.
Om Aftenen d. 20. samme Maaned erfarede han Re
sultatet af Casinomødet og Borgerrepræsentationens Be
slutning om Toget til Kongen, og efter et forgæves Be
søg hos Geheimestatsm inister Emil Bardenfleth tidligt
om Morgenen d. 21. sammenkaldte han Magistraten til
det afgørende Møde, i hvilket Forsam lingen paa hans
Forslag vedtog „i den offentlige Roligheds Interesse“ at
ledsage Borgerrepræsentanterne til Slottet, skønt Magi
straten kun for en Del kunde tiltræde Adressen. Ved
Langes paa een Gang kloge og fædrelandskærlige Optræ
den lykkedes det at forhindre, at Udlandet opfattede
Borgerrepræsentationens Handlemaade som aabent Op
rør. De Liberales Paaskønnelse af Overpræsidentens
uegennyttige Patriotisme blev dog kun kortvarig, og
Lange selv holdt sig i øvrigt fjærnt fra Martsbevægelsens
Mænd.
At den energiske og dygtige, maaske tillige noget stæ
dige Personlighed dog ikke stod uforstaaende over for
en ny Tids nye Tanker, viser især hans vel gennem
tænkte Udkast af (8. Maj og) 13. August 1852 til en
temmelig vidtgaaende Omordning af Hovedstadens Kom
munestyre. Som Formand for det 7 Mands Fællesudvalg
Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840
5 9 1