604 / 707
5 8 8
Flemm ing Dahl
Departement, idet han dog samtidig 1834— 40 var Deci-
sor for 5. Departements Revisionssager vedrørende
umyndiges Midler. 1840 fungerede han desuden som kgl.
Bankkommissær i Stedet for Kancellipræsident Poul
Christian Stemann.
I det hele taget blev der i Aarenes Løb trukket store
Veksler paa Michael Langes betydelige Arbejdskraft og
utvivlsomme Forretningsdygtighed. Allerede 1814 Inkvi-
sitor i Inkvisitionskomm issionen efter F. D. S. Fleischer,
fik han efterhaanden Sæde i adskillige vigtigere adm ini
strative Kommissioner, saaledes 1820 i Komm issionen til
Undersøgelse af Ankeposterne mod Økonomien ved Fre
deriks Hospital, 1824 i Brændevinsbrændingskomm issio
nen og 1840 i Kommissionen angaaende. Systemerne for
Straffeanstalterne i Danmark og Holsten.
Med Hensyn til de politiske Mærkesager, som i 30’rne
og 40’rne delte Vandene inden for Kancelliet, var Lange
1832 enig med A. S. Ørsted i at hævde samme Betin
gelser for Valgret og Valgbarhed til Stænderne, medens
han med Stemann foretrak direkte Valg for Københavns
og de større Købstæders Vedkommende; i Spørgsmaalet
om Indførelsen af Stænderkomiteer fulgte han 1841 ff.
Ørsted. Som dennes tro Væbner drog han 1830 til Felts
mod den indbyrdes Undervisning og forsvarede 1837
Embedsmændenes Ytringsfrihed (Reskript 30. December
1837). Under Drøftelserne af Købstadanordningen af
1837 og Københavns Kommunalforfatning af 1840 stod
han ligeledes ved Ørsteds Side, medens han under Be
handlingen af Landkommunalloven af 13. August 1841
i mangt og meget var paa Linie med Stemann.
Vedrørende Retsforholdet mellem Godsejer og Fæster
sluttede Lange sig 1838 til Stemann; men hans Votum
i Anledning af Viborg Stænders Klage over Kancelliets
„Supprimering af censurfrie Blade uden Lov og Dom“
1845 føltes af Præsidenten som en personlig Krænkelse.