601 / 707
til at øve afgørende Indflydelse paa Forfatningssagen
ved sin moderat-frisindede Erklæring af 2. Januar 1831.
Heri tilraader han — dels af statspolitiske, dels af for
valtningsmæssige Grunde — Oprettelsen af særskilte
Stænderforsamlinger efter prøjsisk Forbillede for Monar
kiets forskellige Dele. De to Kancellier bør ufortøvet gaa
i Gang med Udarbejdelsen, men som klogt beregnende
politisk Taktiker ønsker han dog ikke foreløbig nogen
Offentliggørelse af Forfatningsplanerne, idet Regeringen
ikke maa kompromitteres, men derimod, at Nyheden
efterhaanden skal sive ud, hvorved Stemningen i Hertug
dømmerne vil beroliges. Kierulff, der her synes at have
virket i Forstaaelse med J. S. Møsting, kunde alt i alt
mødes med denne i politisk Syn; saaledes var bægge
stemte for Indførelsen af en Stændertidende, ligesom de
tilraadede Kongen Besindighed i Trykkefrihedsspørgs-
maalet. Inden for Danske Kancelli indtog Kierulff en
uafhængig Stilling uden for den Stemann—Ørsted’ske
Partigruppering; i det hele fremtræder han som en selv
stændig Karakter og betydelig Personlighed.
Efterladte Papirer i Rigsarkivet og Københavns Stads
arkiv.
Virkelig Justitsraad 1815. Geheimekonferensraad 1845.
— R. 1822. DM. 1824. K. 1831. S.K. 1836.
Maleri af A. Muller 1835 (Frederiksborg). Marmor
buste (sst.). Portrætteret paa Edv. Lehmanns Litografi
af Prinsesse Marianes Modtagelse i København. Buste af
Adelgunde Vogt 1841. Akvarel i Fam ilieeje.
Litt.:
C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, 1914— 18, S. 239 f.
N. C. L. Abrahams: Meddelelser af m it Liv, 1876, S. 167. V illads
Christensen: København 1840—1857, 1912, S. 28, 204 ff., 220, 419,
430, 626. H. N. C lausen: Mit Levneds og min Tids Historie, 1877,
S. 241 ff. Flemm ing Dahl, anf. Arb., S. 28, 45— 46, 68, 80—85, 99—
100, 107, 142, 157, 183—86, 195. Frantz Dahl: Frederik VI og A. S.
Ørsted i 1826, 1929, S. XXXI, 138—42. J. Davidsen: Fra det gamle
Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840
5 8 5