9 / 27
D A N S K F OL K EMU S EU M.
bragte Masser af Broderier paa Sjæland, særlig- i Hedeboegnen. Den
egenlige Hedebosyning var, som det oprindelige Navn antyder, livid, men
udenfor Hedens Grænser forekom jævnsides med den hvide Syning et
broget Broderi udført i Kryssting med farvet Garn, begge Maader ofte
anvendte paa et og samme Stykke. De ældste Stykker, som nu forefindes,
ere fra Slutningen af forrige Aarlmndrede, men forekomme kun sparsomt,
fordi de i hin Tid bleve slidte op ved det daglige Brug. Fra Aarene
1820—fiO findes derimod uhyre Masser paa Grund af, at den ældgamle
Skik at drage Huset med udsyede Duge mere og mere gik af Brug og
de eksisterende Beholdninger henlagdes i Gjemme. Denne Syning, som i
fuldeste Betydning kan kaldes Husflidskunst, fordi den udførtes i den
Fritid, som faldt af fra Arbejdet i Huset og i Marken og uden Hensyn
til Pengefortjeneste, er en Hæder for de Egne, som have frembragt den,
baade ved sin Afveksling i Mønstrene og ved den indenfor Husets Vægge
erhvervede Kunstfærdighed i Behandlingen af det simple Materiale. Den
har aldrig været gjort til Industri i det store, saaledes som Tilfældet har
været med Kniplekunsten, og har derfor ikke været Modens Paavirkning
underkastet, men skønt den beskjæftigede Tusinder af Hænder, har denne
ihærdige Flid kun havt det Formaal at smykke Huset. Det maa erindres,
at det var den samme kvindelige Haand, som saaede Hørren, ruskede,
brød og skæktede den, spandt og vævede Traaden og tilsidst bedækkede
Lærredet med Broderier, som ofte vare Aars møjsommelige Arbejde. Væ
verenderne flettedes i sindrige regulære Mønstre, det saakaldte T ræ nd .
Vil.
Jan Wybrantsens Stue i Magleby paa Amager
er et Billede paa en rig „Hollænders-4 Hjem i forrige Aarlmndrede.
Hovedstadens Nærhed, Amagernes hyppige Samkvem med borgerlige Kredse
voldte, at Møbler og Husgeraad omtrent vare som i Kjøbenhavn en Del
Aar forud, idet man her som andre Steder paa Landet nødig optog nogen
ny Skik, før den var bleven rodfæstet i Kjøbstæderne.
Stuen er, hvad Loft, Panel og Dørparti angaar, tagen ud af J a n
W y b ra n tse n s gamle Gaard i Magleby og skænket af ham; den er med
sit smukke Panel typisk for det h o lla n d sk e Amager. Møblerne hidrøre
saa godt som alle fra Stedet eller Nabolaget.
VIII.
Røsnæsstue.
(Moderne: Reisnæs). Ligesom den sydskaanske Stue hører denne til
den ældre Bygningsform, somLinnéi sin „skaanske Rejse41opstiller som Typen,
idet Langbordet ikke, som i den nyere Form, staar langs Vinduesvæggen,
men derimod langs den ene Gavlvæg, hvor det fik sin Plads allerede i den
tidligste Middelalder, efter at Arneilden midt paa Gulvet var vegen for
de murede Skorstene. Karakteristisk for Røsnæsstuen ere Sengene paa
Bagvæggen med det høje Trin og V raasen gen, der her er et smukt
Eksemplar af en udskaaren Seng fra det 17de Aarlmndrede.
Røsnæshuset ligner de sydskaapske Huse, men afviger i andre Hen
seender saa meget fra de andre sjælandske Bondehuse, at man maa tro
paa her at have Levningen af en oprindelig Bygningsmaade. Paa Røsnæs
ligger Vaaningshuset i Gaardens sydlige Længe, Stuens Vinduer vende
mod Syd, hvor Haven findes, og samme Vej vender Bagerovnen. De
gamle sjælandske Gaarde lignede derimod en Fæstning, idet der paa