D A N S K F OL K E MU S EU M.
Pi s el en svarer til vore Folkevisers S te n s tu e , til de tyske Borges
K em en at: Stuen, hvori S tenen , S k o rste n e n eller K am inen fandtes.
Det var det Rum, hvor der var hyggeligst og lunest; her arbejdede
Kvinderne og her fødte de deres Børn. Baade paa Ørup og paa (tlim-
minge Stenhuse hedder endnu det Rum, hvor den oprindelige og eneste
Skorsten blev opsat: S te n s tu e n .
Da det nu lakker mod Enden med disse herlige Stuer, følte Dansk
F o lk e m useum det som en Pligt at bidrage sit til, at om end ikke den
Ældste og Skønneste kunde erhverves for Danmark som Minde om de
Hundreder af Aar, vi levede sammen med vort gamle og før Separatist
bestræbelsens Sejr saa tro og loyale Land Holstein, burde der dog sørges
for, at en yngre og jævngod Stue blev skaffet til Veje. En saadan fand
tes i J o h a n H ein s Gaard i Urendorf ved Gliickstadt, erhvervedes med
store Ofre i Penge og er nu opstillet i Museet.
Lokalet, der her kunde disponeres over, var ikke heldigt, og Rum-
forholdene tvang til at bytte Sidevæggene om. Ydervæggen kunde følge
lig ikke Hyttes herover og dens oprindelige Vinduer ere endnu ikke er
hvervede.
Stuens Alder er det for Øjeblikket ikke muligt at bestemme paa
Aar. Snitværkets Stil er nemlig en Blanding af Traditionen fra det 17dc
Aarhundredes Arkitektur — det Nedarvede har altid øvet stor Magt i
Holstein — og af en Rocaillestil, der er tung, hvor den f. Eks. træder frem i
Dørfyldingerne, men fin og yndefuld i Ornamentslyngningerne, der bryder
(Tlasfladerne i et Skab over Døren ud mod Dilen.
Det Nedarvede i Stilen findes i Fyldingernes Indfatninger og indre
Ornering med de idelige og stærkt sammensatte Forkrypninger af Listerne,
en Komplikation, der aldrig har trættet den holsteinske Snedker. Der
vises endvidere i de fortrinligt udskaarne Hjørnefyldinger paa Dørene
Spor efter et Kjcndskab til Planter og Dyr, et Studium af Naturen, der
just ikke var et Hang hos Rocailletidens Kunstnere. Hvor Traditionen
raader, er Snitteren ret i sit Es. Mindre hjemme er han i den nymodens
Manér.
Paa en Tavle, som lukker for det øverste af et smalt Skab, hvor
vistnok et Musikur har havt sit Hus, er malet Orgelpiber og en Urskive
med Visere. Paa denne staar skrevet Kong Christian VII.’s Navn, Navne-
bogstaverne J. T. M. og L. T. M. samt Siem Ew ers B ro c k d o rff
fe tc it.
Er denne Tavle samtidig med Piselens Indretning, og det maa den
omtrent være, da J. T. M. og L. T. M. ogsaa er anbragt paa Skabet
over Døren, maa denne være opsat i Aarene efter 1766, da Kong Christian
blev Konge.
Snedkerarbejdet er fortrinligt og værdigt det Materiale, der virkes
med. Egetræet er udsøgt og har et Spejl med Aarer som i den skøn
neste Moiré.
I Væggene findes to H u lrum . I det ene er anbragt et Sengested.
Det andet er af Mangel paa Plads indrettet som Skab. Andre Vægskabe
ere anbragte paa tre forskjellige Steder.
Ud mod Dilen vender et V in d u e med blyfattede Ruder, for at der
fra Piselen kan holdes Øje med hvad der foregaar udenfor. D ø ren paa
den anden Væg fører ind til en stor Sal, som har Udgang til Haven.
Som i saa mange Stuer fra forrige Aarhundrede dreves der en stor
Luksus med blaa og hvide F a ja n c e p la d e r, der findes baade paa Ovns
pladsen og paa Vinduesvæggen.
Piselen varmes ved en B ilæ g g e r af støbt Jærn. At denne fand
tes her og ikke en aaben Kamin, kan tale for, at Stuen er fra en senere Tid.
L o f te t har en (lang været meget pragtfuldt malet. Det er paa Ind
ramningerne fyldt med Dekorationer og Sentenser i Guld, der desværre
3