2 / 27
D A N S K F O LK E MU S E UM
Stuerne.
I.
Johan Heins Stue i Urendorf ved Gluckstadt.
I dot gamle danske Monarki var Ejderen ikke Skjel mellem Dansk
og Tysk. Endnu højere mod Nord maatte man drage Grænsen og til
ind i forrige Aarliundrede var Slien, Danevirke-Volden og fra dennes
vestligste Ende en Linie lien mod Husum Skjellet mellem dansk Sprog
og Plattysk, der taltes herfra og Holstein igjennem. Overskred en Nordbo
Plattyskens Nordgrænse, følte han dog ikke alene paa Sproget, at han
nu færdedes mellem Folk af en anden Stamme. Ogsaa Bygningsskikken
paa Landet var afvigende og vildfremmed. Man traf her sammenbyggede
Landsbyer, men faa udflyttede Gaarde. Husene vare af mægtig Stør
relse, laa lodret paa Vejen og viste en bred og høj (tavl med Port ud
mod denne. Øverstoppe sade somPrydelse et Par H e stehoveder, udskaarne
i Vindskedernes Forlængelse, en Ejendommelighed for denne Bygnings
skik, som man har kaldet for den ned er sak sisk e efter sit Hjemsted,
hvorfra den sammen med Plattysken er vandret op i Holstein og naaet
til det nævnte Grænseskjel mod Nord.
Traadte en Nordbo for første Gang ind ad denne Gavlport, saa han
et Syn, som maatte undre ham, hvis lian før kun havde kjendt de snævre
og lave Bondehuse i sin Hjemstavn. Her kom han ind i en mægtig Hal,
haaren af to Rækker svære Stolper og delt af dem i et Midt- og to Side
skibe, saaledes som Kirker ere byggede. I Sideskibene vare Baase for
Kvæg og Heste. I Midtskibet, D ilen, var Tærskeloen; paa Gulvet fær
dedes Smaakreaturet. Kom han længere op i Huset, saa han en lav Arne,
hvorpaa en Tørveild brændte, og hvor Husmoderen syslede med Gryderne,
der hang i Kjedelskeder ned fra et Tømmerværk, bygget som en Stapel
eller fra en Svingknag, som i de norske Røgstuer. Oven over var Tag
tømmeret glinsende sort af Sod, for Skorsten fandtes ikke. Røgen skaf
fede sig ud ad et Trækhul i Ydergavlen, om den kunde, eller lejrede sig
i tykke Lag under Tagværket og bølgede om Skinker og Pølser, som i
Guds Velsignelse dinglede over Ildstedets Røgsøjle. Bag dette, paa den
indre Gavlvæg, vare Husets Kogekar og Husgcraad i skinnende Metal
stillet op paa Hylder. Oppe over Bjælkerne laa efter Høsten den avlede
Sæd og der var Plads nok, da ikke Agerbrug, men Kvæg var Hoved
sagen, som hos os i gammel Tid, medens Skoven, Engene og Over
drevet ydede mere end den magre Afgrøde.
Til højre og venstre for Arnen var i begge Sidevægge anbragt et
Vindue med Alkover og Sovesteder paa Siderne, saa at der dannedes to
Vinduesnicher med Bænke paa de tre Sider. I Midten stod et fast urok
keligt Bord med tyk Plade og solide Ben. Her udenfor kunde ogsaa
findes Skabe i gammel Stil eller Himmelsenge med rige Udskæringer.
Saaledes var navnlig Gaardene syd for D a n e v irk e , et Oldtids
hus, hvor Mennesker levede sammen med Husdyrene i ét Rum, hvor al
den Hygge, der kunde findes, var sandet omkring Arnen, og hvor dennes
Ild var eneste Varmekilde. I saadanne Diler levede største Delen af vor