8 / 27
D A NS K F O L K EMU S E U M
.
Den gamle Stue var lav, ofte knap mandsliøj under Bjælkerne.
Den fandtes oftest i Husets nørre Længe. Vinduerne vendte mod Syd
paa et lille Vindue nær i den nørre Væg, vest for Bagerovnen, der ofte
var overskygget af en gammel Hyld. Bag ude laa Toft eller Have.
For at skærme mod Vind og Vejr, der trængte ind i Bindings
værksliuset med sit Stavværk, Risfletning og klinet Ler, blev navnlig
Vinduesvæggen og vestre Væg (Huset blev helst bygget so lre t) klædt
med Panel, oftest tarveligt og bemalet med raa Gjengivelser af Blomster,
Mennesker og Dyr, undertiden bag H ø jsæ d e t (Husbondens Plads) smyk
ket rigere med udskaarne Fyldinger. Paa saadanne B o rd e n d e s ty k k e r
yder denne Stues en særdeles rig og smuk Prøve, interessant derved at
man kjender dets Historie gjennem mundtlig Overlevering. Det er i sin
Tid reddet ud af en brændende Gaard, hvor det bredte sig over større
Vægflade, end her er Rum til, og hvor det betragtedes som en stor Her
lighed. Der sagdes om det, at det engang havde været et Skab, men
dette var taget i Stykker for at smykke Stuen. De fleste rige Højsæde
stykker have sikkert lignende Oprindelse eller de ere simpelt hen Kirke-
panel, som Bonden var meget ivrig efter at faa i Huset, hvor det skulde
bringe Guds Fred med sig. Sidestykket til Højsædebænken hed T ran ik en .
1 de udskaarne Hak hængtes fordum Økserne.
Bohavet bestod af faa Stykker. De væ g fa ste Bænke, de to
Borde. Det øverste af dem maatte Tyendet kun nærme sig under Maal-
tidet. Karlene sade paa Vinduesbænken, „Manden“ paa Højsædebænken,
medens Hustruen og de andre Fruentimmer spiste staaende, Hustruen
nærmest ved Manden, Døtre og Piger tilvenstre for hende. Hun stod op,
medens selv Vogterdrengen spiste siddende. I Krogen, ved Højsædet stod
S to lp e s k a b e t, hvor Manden gjemte sine faa Dokumenter og Optegnelser.
Det smykkedes af to M e ta lsta g e r og M o rte ren . S eng en e vare fra
Alkovesenge (Hulsenge) bievne til Himmelsenge eller til Skabsenge.
Endvidere fandtes K lokken (Sigerværket), en lille jernbunden K iste
og den eneste S to l ved Ovnen, hvor Stodderne, der kom i Huset, maatte
sætte sig til Varme, men ikke gaa op i Stuen. Mellem Bordene stod
F o ld b æ n k e n med bevægelig Ryg, et ældgammelt Møbel, der oprindelig
havde sin Plads foran det aabne Ildsted.
P y ram id e n (Tabletten) til Opstilling af Nips.
Under Loftet løber Ræ kken med Tin- og L er ta lle rk e n e r og
Hylder med S ib ø tte r. Under B jæ lk e rn e anbragtes T ræ sk e e rn e efter
Maaltidet i renslikket Stand. Kniv bares i Lommen og Gaffel brugtes ikke.
Her findes ogsaa J u lem æ rk e rn e , tolv Kredse for de tolv Dage mellem
.lul og Hellig tre Kongers Dag. Havde Dagen været solklar, kridtedes
hele Kredsen og dette varslede saa, at den tilsvarende Maaned vilde blive
solrig. Det ukridtede betød Regnvejr.
Under Loftet blev stukken S ank t Hans U r te r (Kjærestekaal), som
de Unge satte op og gav Navne. Eftersom de nærmede eller fjernede sig,
visnede eller trivedes, sluttede man til Skæbnen i Kjærlighed.
G ra a b y n k e n over Døren bag Amuletten, H e ste sk o e n under
Dørtærskelen værgede Huset mod onde Magter.
De mangfoldige Smaagjenstande af mere eller mindre Nytte, mange
tilvirkede i Huset, som stabledes op paa Hylder og Gesimser, var Arv fra
tidligere Dage. Paa en Tid, da Værdipapirer og Sparekassebøger ikke
fandtes i Bondens Hænder, var der Fristelse til at sætte sine Spareskil
linger i Ejendele, hvad enten det nu var til at pryde Huset eller til at
fylde Kister og Skab.
H æ n g ek læ d e rn e paa Sengene, S k a b s s ty k k e t paa Stolpeskabets
Korniche, K n agdug en ved Ovnen og S to lp e k læ d e rn e ved Dørene
hørte til Stuens Højtidssmykke, en Skik, som bevarede sig længst paa
Sjæland og i Skaane. De ere syede i H v id s øm, en Husflid, som frem