122 / 194
BORGERREPRÆSENTANTERNE BEVILGE ET FORSKUD.
113
gjøre Executorerne uafhængige, naar blot Kommunen vilde gjøre Musæet færdigt, hvortil den var
forpligtet. Planen til Musæets Afbenyttelse var det for tidligt at tænke paa.
Schouw skrev dog et Udkast til et S v a r
1
til de Delegerede, i hvilket han næst at hævde
Executorernes utvivlsomme Ret til Musæets umiddelbare og udelukkende Bestyrelse, foreslaaer, at
Kommunens Tilskud til Musæets Administration skal fastslaaes til en endelig Sum, for hvilken
Bestyrelsen da vil aflægge Regnskab, at Inspekteuren skal vælges af et kombineret Udvalg, bestaaende
af Executorerne og et lige Antal af Kommunalbestyrelsens Medlemmer, og at Executorerne skulle
meddele en aarlig Udsigt over Musæets Tilstand og Fremgang.
Collin hørte Prokurator Winthers Raad, som gik ud paa, at tilraade at svare som af
Schouw foreslaaet.
Schouw bad Kjerulff blive borte fra det Møde, i hvilket Svaret skulde vedtages, men denne
meente ikke at kunne forsvare dette. Han lod en temmelig skarp Replik til Collins Protest
cirkulere, men var dog villig til at underskrive Svaret, hvis Ordet
„utvivlsomme“
kunde komme til
at udgaae, idet han for dette Tilfælde kun vilde lade et dissentierende Votum medfølge. Dette
nægtede imidlertid Collin, og Følgen heraf var atter, at Kjerulff nægtede sin Underskrift. Svaret
afgik den 5te September.
Krigen syntes saaledes igjen erklæret mellem Kommunalbestyrelsen og Executorerne.
Det kombinerede Udvalg tog dog Sagen med Ro og maa have gjort en Indstilling til
Borgerrepræsentationen; thi den 10de Oktober skriver O. Lehmann til Schouw:
Vedlagte Committeebetænkning har jeg igaar Aftes bragt hjem med fra Borgerrepræsentant
skabet for at bede Dem læse den igjennem; i Eftermiddag skal jeg atter lade den afhente.
Naar
det ligger mig stærkt paa Hjærte, at Kommunen i denne Sag maa seire, saa er det ikke blot fordi
jeg ikke seer noget andet Middel til at holde Thorvaldsens Eftermæle i Ære og vedligeholde
Kjærlighed til hans Musæum, men især fordi jeg frygter for, at hvis Borgerne ved denne Ledighed
atter faae at føle, at de kun ere skabte til at betale og saa kastes tilside, faaer man dem aldrig
til at gaae ind paa nogen Ting.
Ærbødigst
K jø b e n h a v n d e n 1 0 d e O k to b er
1 8 4 5
.
O
rla
L
ehmann
I et Møde den 20de Oktober vedtog Borgerrepræsentationen, at efterat der nu til det
kombinerede Udvalg var kommet et Svar fra Executorerne, saa fandt man ikke længere Betænke
lighed ved at der tilstodes Bygningskommissionen et Forskud af 6000 Rdl.
Udvalgets anden Ind
stilling om, at det skulde overveies, om ikke Kommunen til Forrentning og Afbetaling af Udlægs
kapitalen kunde faae en større Andeel i Brændeafgiften, vedtog man at opsætte at tage Bestemmelse
om til Sagen var nærmere overveiet, af Udvalget. Med Udvalget var Forsamlingen enig i, at
Kommunen var berettiget til at beregne sig Rente af Kapitalen. Med Hensyn til Forholdet til
Musæet havde Udvalget indstillet, at Kommunalbestyrelsen skulde foranledige en høiere administrativ
Afgjørelse heraf, men Forsamlingen, der ikke havde opgivet Haabet om en mindelig Overeenskomst
1 Mus. A. 250.
Thorvaldsens Musæums Historie.
15