118 / 194
DE I 1844 DEKOREREDE VÆRELSER.
109
herom og clerpaa afgive Beretning til Forsamlingen. Denne blev afgiven, men det blev besluttet,
foreløbig ikke at foretage Noget i denne Sag.
I Sommeren 1844 blev Musæets Afpudsning bragt til Ende, baade de ydre Fagaders (dog
uden Billedrækken) og Gaardens. Denne udførtes efter Gartoner, som for de væddekjørende Geniers
Vedkommende vare udarbeidede af Billedhugger P. J. J. Scholl (J. Sonne tegnede Hestene); for
Træernes Vedkommende af Landskabsmaler H. G. From, der ogsaa malede Lilierne og Roserne paa
Gravens Vægge, og Palmegrenene paa Dækstenen. En Tegning af Gravens Dekorationer, udført
efter endt Arbeide af From, gjemmes i Musæets Archiv. Et Par Aar senere tegnede From de
Laurbær-, Ege- og Palmegrene, som dekorere Gaarddørene; de udførtes 1846—47 af Glarmester
Fischer. Glasset fik ved Hjælp af et Pulver af Flusspath et mat Overtræk, som med en Pind
borttoges, hvor det skulde være klart; Overtrækket blev dernæst brændt fast i en Muffelovn.
I det Indre vare, som sagt, Værelserne Nr. IX, X, XI, XII, XVII og XXXII færdige i 1843.
Architekt Henck begyndte i April 1844 at optegne nogle flere, og snart vare et Par ældre og en
heel Skare yngre Kunstnere i fuld Virksomhed. Et af de eiendommeligste Lofter fra dette Aar er
det i Nr. XXI, som udførtes efter et Motiv fra Titus’ B ade1. J. Sonne har malet Madonna med
Barnet,
8
Engle, 4 Felter med Dyr, 4 Felter med bibelske Kompositioner og de 4 Evangelister.
F. G. Wegener har malet Flugten til Ægypten, Barnemordet i Bethlehem og 4 svævende Engle.
A. F. Behrends, W. Hammer og E. O. F. Fich de hvide Engle og Ornamenterne paa den blaa
Grund. Hvad der bevægede Bindesbøll til at give dette mindre godt belyste
Værelse ensaa rig
Dekoration, kan være vanskeligt at sige; maaske Frygten for at det ellers ikke
skulde tagesig ud,
maaske Lysten til i det halvdunkle Værelse at frembringe en egen mystisk Julenats - Stemning. I
ethvert Tilfælde synes der ikke nogensinde at være tænkt paa nogen Opstilling i dette Værelse, der
stod i Forhold til Loftsbillederne. Christian den Fjerdes, Caroline Amalies og Conradins Statuer,
samt Frederik den Sjettes og hans Families Buster have altid havt deres Plads her.
En anden betydelig, ældre Kunstner, som hjalp Bindesbøll, var Ghr. Købke.
Han har
tegnet Loftet i Nr. II efter et Motiv fra Diomedes’s Villa i Pompeji
2
og udført det i Forbindelse med
Johan Busch.
Paa Loftet i Nr. IV har Købke udført 4 Medailloner efter Thorvaldsens Kompositioner af
Amor og Psyches Historie. Sammen med ham have arbeidet F. G. Hertzog, som har udført de
andre Figurer, Borggreen og W. Hammer, som have tegnet og udført Ornamenterne, Frisen efter
en Terracotta fra Pompeji3.
Loftet i Nr. V er tegnet af W. Hammer, som ogsaa har udført Krandsene. Købke har
modelleret Midtfeltet, med Apolios Seier over Marsyas, og de 7 mindre Felter, samt endelig de
offrencle Genier og Maskerne m. m.
Paa Loftet i Nr. VI har Købke malet Midtfeltet efter et Motiv fra Titus’ Bade4, A. P. Madsen
det Øvrige. Paa Loftet i Nr. VII har A. P. Madsen ligeledes udført Ornamenterne paa den mørke
Bund, Ghr. Freund Reliefferne. Paa Loftet i Nr. VIII har Ghr. Freund udført de bacchiske Scener
i Pælief, W. Flammer Ornamenterne paa den mørke Grund. Loftet i Nr. I er tegnet og udført af
1 „Terme di Tito,“ Tavle 42.
2 Zahn, „Die schönsten Ornamente,“ I, Tavle 67.
3 Zahn, „Ornamente,“ II, Tavle 87 og Zahn, „Die schönsten Ornamente,“ II, Tavle 46.
4 „Terme di Tito,“ Tavle 31 og 44.