S_ThorvaldsensMusæumsHistorie

104

BINDESBØLL ARBEIDER PAA MUSÆETS INDRE DEKORATION.

gaaende holdes i mættede dybe Farver; men hertil skulde saa slutte sig en Dekoration af de

hvælvede Lofter, som den vi kjende fra den romerske Keisertids Bygninger, Titus’s og de pom-

pejanske Bade, Hadrians Villa i Tivoli, nogle Grave og Rester af andre Bygninger, og som tager

ikke blot Farven, men ogsaa den hvide Stuk i sin Tjeneste, ofte forenede. Naar man tænker paa,

hvad der dengang var kjendt, tegnet eller offentliggjort af slige Sager, naar man tænker paa, at

der dengang næsten ikke fandtes Haandværkere eller Kunstnere, som havde nogen Erfaring i den

forskelligartede Technik, som her skulde prøves, vil man forstaae de Vanskeligheder, som Bindesbøll

maatte faae at kjæmpe med. Selv om Thorvaldsen fandt sig i denne Udsmykning, naar Midlerne

vare tilstede eller kunde skaffes tilveie, saa havde han hverken nogen synderlig Interesse for eller

Forstand paa den, snarere en vis skinsyg Frygt for, at Opmærksomheden for Musæets Indhold

derved skulde svækkes. Thorvaldsen saae, inden han døde, nogle af de første Lofter færdige, han

var oppe paa Stilladset i Værelset Nr. XII, hvor den lille Model til Poniatowsky er opstillet, og

undersøgte med sin Haand Relieffet i den Stukfrise, som C. Weber og William Klein vare ifærd

med at udføre efter det i Pompejis gamle Bades Tepidarium givne Motiv. Han skal ved at see dette

og de andre samtidig udførte Lofters pyntelige Udseende med et Stænk af Jalousi have sagt: „det

bliver Bindesbølls og ikke mit Musæum.“ I Bindesbølls Overslag fandtes af gode Grunde Intet

opført til disse Dekorationer. Forsaavidt de kunde udføres af Mur- og Malersvende, som en Deel

af Afpudsningen, kunde Midlerne vel tilveiebringes ved sparsommelige Akkorder med Mestrene,

efterhaanden som Arbeidet skred frem; men til den kunstneriske Assistance maatte der endogsaa

af rent formelle Grunde jo skaffes en særlig Bevilling. Forholdet mellem Committeen og Kommunal

bestyrelsen var imidlertid, efter at Forliget var kommet istand, blevet ret venskabeligt, hvilket efter

Collins Sigende

væsentligt skyldtes Troels Lund. Borgerrepræsentationen gav allerede den 21de Sep

tember 1843 paa en Forestilling af Magistraten og efterat Kommunalbestyrelsen paa et Møde den

19de September havde taget de allerede færdige Lofter i Øiesyn, sit Samtykke til, at der af Stadens

Midler anvendtes indtil 14,000 Rdl. paa Musæets indvendige Dekoration under Forudsætning af, at

Thorvaldsen ønskede en saadan, og at Summen ligesom den tidligere Bevilling refunderedes Staden.

Hvad nu Hvælvingers og Vægges Afpudsning til clerpaa at modtage en Dekoration al fresco

eller i Stuk angaaer, da kan der neppe være Tvivl om, at Bindesbøll her har havt en ret værdifuld

Assistance i Architekten J. F. Liolm, som blev hans Kondukteur vecl Musæet paa denne Tiel og

synes at have været baacle en tænksom Mand og en ret dygtig praktisk Murer. Han har vistnok,

inden han kom til Musæet, været beskjæftiget ved Puclsearbeicler her i Byen, maaske har han

ogsaa reist i Tydsland og seet hvad der udførtes i Berlin og München. Derimod vides han ikke

at have været i Pompeji eller overhovedet i Italien. Han udgav i 1850 en Piece: „Veiledning ved

Udførelsen af Frescomalerier, Stuk og Gementmosaik,“ der giver et ret fyldigt Billede af Manden,

hans Evner og Begrændsning. Holm vedblev at fungere som Kondukteur vecl Musæet, indtil dette

blev aabnet for Publikum, men han synes samtidigt at have havt andre Jern i Ilden. Saaledes

forestod han Opførelsen af Eiendomrnen Nr. 71 (184 G) i Bredgade med en al fresco dekoreret

Facade ioi Stenhuggermester J. F. Becher, samt Opførelsen eller Dekorationen af en Agent Sandberg

tilhørende Eiendom i Vestervoldgacle Nr. 3 paa Hjørnet af St. Pederstræde. Disse Dekorationer ere

imidlertid foi længe siden tilintetgjorte, efter at de havde tabt sig som en Følge af Veirets Paa-

1 E. Collin, „H. G. Andersen og det Collinske Hus,“ S. 585.