![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0112.jpg)
V I .
B Y G G E A R B E ID E T FREMM ES OG FU LDENDES .
Thorvaldsen reiste sidste Gang til Rom i Mai 1841. Før sin Afreise fra Nysø modellerede
han som en Erindring til Overpræsidenten, der jo havde været virksom ved det istandkomne Forlig,
et lille Relief med Retfærdighedens Genius, der veier Kongens Krone og Rondens Lee1.
Arbeidet ved Musæet gik alt imedens sin Gang: inden Nytaar 1842 kunde Gollin melde
Thorvaldsen, at Taget var reist og Reisegilde holdt. Paa Spandriglen i det midterste Hovedspærfag
over Forhallen staaer: „
R e is t d e n X V I I I D ecem b er A n n o M D C C C X X X X I .“
Paa en pudset Flade
paa Formuren:
„ S lu tste n e n
(af Forhallens Hvælving)
blev s a t: d en '7de O ctober 1 8 4 2 .“
Foraaret og
Sommeren 1842 synes altsaa at være gaaet med til alle Rummenes Indhvælving, efter at Bygningen
var bragt under Tag.
I 1842 vendte Thorvaldsen tilbage til Kjøbenhavn og besøgte Musæet Dagen efter Ankomsten
den 25de October. Plan blev modtagen af Kommunalbestyrelsen, Committeen og Bygningskommis
sionen, der førte ham ind mellem de med Krandse og Grupper af Haandværkere smykkede
Mure (i Gaarden). Overpræsidenten bød ham velkommen i en Tale og Studenterne sang fra
Christussalen en Sang til hans Ære, forfattet af H. P. Holst. Thorvaldsen udtalte med sin sædvanlige
Beskedenhed sin Tilfredshed og anviste i de nærmeste Dage yderligere 25,000 Rdl. til Fuldførelse
af sine ikke færdige Arbeider, til Fodstykker m. m. Ved en Tillægsbestemmelse af 28de Jannar
1843 til sit Testamente og Gavebrev
2
indsatte han sine Testamentsexecutorer til Musæets Besty
relse, naar det var blevet færdigt, og overdrog denne Bestyrelse i Fremtiden selv at vælge sine
Eftermænd: 5 i Tallet, af hvilke 2 skulde være Professorer ved Akademiet, 1 Medlem af Magi
straten og 1 Lovkyndig (Tilforordnet i Pløiesteret eller Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten).
Efter at Musæet var kommet under Tag og alle Rummene overhvælvede, skulde der nu
begyndes paa dets ydre og dets indre Dekoration, og det skulde vise sig , om Bindesbøll kunde
opfylde de Forventninger, som hans Venner H. Freund, Høyen o. il. havde sat til ham i denne
Henseende. Vi have allerede omtalt de Forsøg, som ved den midlertidige Opstilling af Thorvaldsens
Værker i Lokalerne paa Slottet under Freunds og Høyens Ledelse vare gjorte paa at give Figurerne
en farvet Baggrund. Værelsernes Vægge skulde altsaa — og heri var Thorvaldsen enig, gjennem-
1 Thiele, „Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker“, III, Tavle 191.
2 Trykte hos Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn 1839—1841“, S. 206 ff.