110 / 194
FORHOLDET MELLEM DE GAMLE OG DE NYE FUNDAMENTER.
101
Haand toges fat paa Værket, vilde man vel naae Fuldførelsen til samme Tid som nu, da man maa
læmpe sig efter de paa Stedet værende Rester af de forhaandenværende Bygninger (see Pag. 27).
Da Kunstakademiet i sin Tid har yttret det Ønske, at Intet, Bygningsanliggendet betræffende
det Thorvaldsenske Musæum, oftere blev fremsendt til Akademiet, maa jeg fonneene, at man paa
anden Maade vil see at faae denne for Kommunen vigtige Sag bedømt, forinden Noget desangaaende
indstilles til allerhøieste Bedømmelse og Decision.
Endeligen maa jeg ønske og forvente, at Forsamlingen vil optage denne min Skrivelse i
Offentliggjøreisen af Forsamlingens Forhandlinger.
K jø b e n h a m d e n 6 te F e b r u a r
1 8 4 1
.
Æ rb ø d ig s t
G. SlBBERN.
Til Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.
I Borgerrepræsentanternes Møde den I lte Februar 1841 vedtoges det mecl 16 Stemmer mod
8
, at denne Sag skulde henlægges. Derimod vedtoges med 23 Ja mod 1 Nei, at Skrivelsen skulde
offentliggj øres som ønsket1.
En lignende Skrivelse sendte Sibbern til Cancelliet, som under 13de Marts tilstillede Magi
straten samme, for om Noget i denne Sag maatte være at foretage. Fra Magistraten vandrede den
til Borgerrepræsentationen, der imidlertid den 3die Juni remitterede den til Magistraten, hvor den
henlagdes som den anden. Capitain Sibbern udtraadte den 26de Marts som Delegeret i Bygnings
kommissionen; i hans Sted valgtes Ankersmed Gaspersen den 29de Marts 1841. Caspersen afløstes
den 20de Juli 1843 af Gamst.
Man fortæller, at da Kommunalbestyrelsen i 1848 skulde tage det færdige Musæum i
Øiesyn og af Bindesbøll førtes om overalt, ogsaa op paa Hvælvingerne over Forhallen, skal
Bindesbøll skjemtende have raadet Sibbern, der gjorde Mine til at ville betræde Hvælvingen, fra
dette Vovestykke, — det var Tak for Sidst for den stivsindede gamle Mands uklare og ubillige
Kritik. Sibbern har ganske vist af og til berørt de svage Punkter i Musæets Gonstruktion, men
hverken har han seet paa disse klarere og bedre end Schaper og Bindesbøll, ei heller vilde man
under hans Ledelse have unclgaaet de Ulæmper, som senere have viist sig.
Om Bygningens construktive Beskaffenhed og Maaden, paa hvilken den var funderet, synes
man, da Overdragelsen skete, at have været mindre vel underrettet. Man har vistnok antaget, at
der var piloteret under alle Murene. Det viste sig, da man skulde ilav med Grundgravningen til
de nye Skillerum, at dette ikke var Tilfældet. De ældre Fundamenter bestaae af Graastensmure,
opførte paa Slyngværker, der imidlertid ere førte næsten ned til fast Strandbund. Det er heller
ikke i de gamle Ydermure, men derimod i de nye Skillerum, under hvilke der blev piloteret, at der
er fremkommet Sænkninger, og disse skyldes snarest dels en Sammentrykning af de Strækholter,
som ere lagte paa Pælene, dels en Sammentrykning af Murværket, til hvilket man kun undtagelsesvis
synes at have anvendt hydraulisk Mørtel. Murværkets Sammentrykning sees ganske tydeligt i Vest-
facaden , i hvilken alle Dørtærsklerne beskrive svage Buer mellem de dybere nedtrykte Piller. Den
værste Sætning er fremkommet, hvor Forhallen, som opførtes heelt af Nyt, støder til den ældre
Bygning; den lader sig iagttage dels udvendigt dels indvendigt i Conidorernes og Trappehusets
1 Dette er dog ikke skeet.