Previous Page  111 / 194 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 111 / 194 Next Page
Page Background

102

SANDSYNLIG GRUND TIL DE STEDFUNDNE SÆTNINGER.

Hvælvinger. Selve Vinduesstikkene maa vistnok være udførte vel med tynde Fuger, men i Kalk­

mørtel; ellers lader det sig neppe forklare, hvorfor de gjennemgaaende ere knækkede, da de dog

hverken ere synderlig brede eller have nogen betydelig Vægt at bære. Bindesbøll anvendte særlig

Omhu paa Stikkene over de 5 store Døre i Facaden. De muredes vistnok i Gement paa Skiver,

der bares af svært pommersk Tømmer, Stolpe ved Stolpe, og denne svære Afstivning borttoges

først efter at man troede, at Mørtelen var fuldstændig hærdnet. Dog al denne Omhu har været

forgjæves, hvis Muren mellem Stikkene ikke ogsaa har været muret i Cementmørtel; thi Spændingen,

der fremkommer i et saadant Stik, navnlig naar det — som her

ovenikjøbet belastes af For­

hallens Tøndehvælving, maa være saa stor, at den bliver istand til at sammentrykke Pillerne ogsaa

horisontalt i Fløide med Vederlagene, og skeer dette, maa Stikkene revne. Alt nyt Murværk —

ikke blot Stik og Hvælvinger — burde have været udført i hydraulisk Mørtel, og man skulde have

undgaaet enten Pilotagen overhovedet (i vore Dage vilde man neppe anvende den paa en Dybde af

kun

8

Fod fra Kjældergulvet) eller man burde i alt Fald have undgaaet Anvendelsen af Strækholter

paa Pælene, da disse sidste maa trykke sig noget op i hine og derved en Sætning fremkomme i

det nye Murværk, som det gamle ikke kan deltage i. Men Anvendelsen af hydraulisk Mørtel i

Huusbygning var dengang endnu mindre almindelig end den desværre endnu er hos os; man vilde

vel ogsaa gjerne undgaae Udgifter, hvis Nødvendighed ikke var erkjendt af de Technikere, som havde

med Bygningen at gjøre. Har Bindesbøll her syndet, maa man til hans Undskyldning sige, at

ingen af hans strænge Kritikere synes at have været mere klartseende end han.

Efter saa mange Gjenvordigheder skulde Byggearbeiderne nu tilendebringes i en Fart; det

skeete, — men ogsaa denne Hast kunde ikke blive til Gavn for deres Soliditet, navnlig naar almin­

delig Luftkalk anvendtes: Sætninger vare uundgaaelige, og fra de uskyldige Sætninger til de

skadelige er der jo kun eet Skridt.