S_ThorvaldsensMusæumsHistorie

160

ANSØGNING FRA G. BINDESBØLL OM PLADSEN SOM INSPEKTEUR VED MUSÆET.

i Tiden skulde kunne overdrage til Inspekteuren Forandringer i Opstillingen eller maaske endog i

Bygningens Dekoration, hvilken dels af Architekten er beregnet paa at kunne modtage de videre

Prydelser, som Kræfterne tillade, og som dels enten i Tiden kunne trænge til Udbedring eller

Omdannelse ved den mulige Forandring af Opstilling, — dersom Inspekteuren skulde have eller faae

Indflydelse med Hensyn til mulig paatænkt Anskaffelse af Kunstgjenstande eller med Hensyn til

den fremtidige Udførelse af Marmorarbeider o. s. v. o. s. v. — , da besidde vi for Tiden ikkun een

Mand, som ved sine Kundskaber, sin Kunstsands, sin Dannelse og Indsigt egner sig til denne Post,

til hvem denne Kunstens Helligdom kunde betroes, — og efter vor Overbeviisning er denne Mand

Professor Høyen, hvem vi tiltroe, at han paa en værdig Maade vil kunne tolke dens Betydning for

Danske og Fremmede. Ihvorvel det kan være hensigtsmæssigt, at man, som paa flere Steder i

Udlandet, vælger Kunstnere til Embeder af saa omfattende Fordringer i kunstnerisk Henseende,

tillade vi os ikke herom at udtale nogen Dom, men kunne da blot ønske, at Bindesbøll, der saa at

sige var Musæets naturlige Værge, var vedblevet at hellige det sin Virksomhed.

Om det muligen var en Nødvendighed, at den — om man saa kunde kalde det — mere

videnskabelige Deel af Samlingen maatte have en egen Inspekteur, eller om selve Arbeidet ved

Inspektionen for en enkelt Manel ved mange Ledigheder skulde være altfor bindende og uover

kommeligt, — da vove vi som Kunstnere ingen videre Yttring desangaaende. Men idet vi tillidsfuldt

stole paa Bestyrelsens Omhu for denne i sit Slags eneste, betydningsfuldeste Kunstsamling, vort

Lands Stolthed, saa haabe vi, at denne vor Tilnærmelse ikke maa regnes os til Ubeskedenhed.

Kjøbenhavn, November 1847.

J. S

onne

I. R

oed

H. E

ddelien

G. H

ilker

. K

øbke

CONSTANTIN HANSEN.

P. PETERSEN.

OHN.

Til Bestyrelsen for Thorvaldsens Musæum.

Skulde denne forsøgte Tilnærmelse, i Stedet for at opnaae sin Hensigt, have opirret den

noget myndige Gollin mod Høyen og Pløyenianerne, kan dens Fremkomst kun beklages.

Muller henviste i sin Ansøgning med Rette til det betydelige Arbeide, han gjennem en

Aarrække havde udført for Musæets archæologiske Samlinger. Bindesbølls Ansøgning afspeiler ret

charakteristisk hans Følelser for Musæet og hans Tanker om, hvordan han var bleven Musæets

Bygmester. Den lød som følger1:

Til den ærede Gommittee, som skal udnævne Inspekteuren for Thorvaldsens Musæum!

Formodentlig vil min Ansøgning om at erholde Inspekteurposten ved Thorvaldsens Musæum

snart komme til Afgjørelse. Da jeg ikke kan være tilstede i Kjøbenhavn paa den Tid, denne Sag

endelig forhandles, og det heele Forhold, hvori jeg har staaet til et Thorvaldsensk Musæum, ogsaa

førend den nuværende Bygning var paatænkt, næppe kan være alle de Herrer Vælgere bekjendt,

saa finder jeg mig opfordret til kortelig at omtale min mangeaarige Forbindelse med Musæet, da

dette i min første Ansøgning ikke er berørt.

Under mit Ophold i Rom i Aarene 1834 til 1838 kom jeg jævnlig til Thorvaldsen, som

dengang var levende beskjæftiget med Tanken om at faae et Musæum indrettet i Kjøbenhavn for

1 Mus. A. 362 d.