174 / 194
G. BINDESBØLL MODTAGER RIDDERKORSET.
165
Vi forene vor Tak ti] alle Dem, som have arbeidet paa denne Bygning og derved bidraget
til, at den skal staae varig og fast igjennem Tidernes Løb, og vidne om dansk Kunst og dansk
Haandværksdygtighed.
Og til dette takkende Ord vil jeg endnu kun tillade mig at føie et Ønske, som vel tør
findes passende lier, hvor vi ere forsamlede paa et Sted, hvor der ogsaa skal fredes om den ædle
Kunstners Grav. Der er etsteds sagt saa smukt ved Thorvaldsens Bortgang:
„Det voxer, Tallet paa de store Døde
men ogsaa Livet voxer paa deres Grav,“
og jeg skal heraf laane Ordet til dot Ønske, jeg vil udtale: at det maa voxe paa Thorvaldsens
Grav, det Liv for Kunsten, som han har vakt, at det maa voxe i Danmarks Rige, til det danske
Folks Ære, til hans Erindring.“
Musæet var blevet aabnet uden nogen egentlig Højtidelighed, det store Publikum var ikke
blevet indbudt til at give Møde i dets Haller, kun en simpel Bekjendtgjørelse meddeelte, at Ad
gangen den følgende Dag var fri. Men Professor H. N. Clausen, der fra første Færd og heele Tiden
igjennem havde været en ivrig Forkæmper for Musæet, og som en af Thorvaldsens Executores
Testamenti opmærksomt havde fulgt og deeltaget i Forhandlingerne om Musæet, dets Bygning, dets
Udstyrelse, dets Administration, lod dog ikke Dagen gaae hen uden at sige et Ord i Anledning af
den. Ved en Artikkel i „Fædrelandet“ søgte han at slaae Aabningsdagen fast som en „Høitidsdag
og Mærkedag i Kjøbenhavns Historie.“ I skjønne, varme Ord forklarede han Betydningen for
Danmark, for det danske Folk af at besidde en saadan Kunstens Skat som den, der var samlet i
de mange Rum, der kredsede sig
0111
Thorvaldsens Grav. Han kaldte Musæet „en Bautasteen, værdig
ham, til hvis Minde den var viet, selv et Kunstværk af sjælfuld, tankerig Alvor.“
Om og hvorvidt Executorerne have taget Flensyn til den Udtalelse, der var fremkommen fra
Overpræsidenten om, hvem der skulde foranledige, at der blev givet Bindesbøll et offentligt Beviis
paa at hans Virksomhed som Musæets Bygmester blev paaskjønnet, skal lades usagt.
Den 8de
Oktober fik Collin imidlertid følgende Brev fra C. T. Tillisch, Kongens Cabinetssekretaira:
Deres Excellence!
Hans Majestæt Kongen ønsker imorgen Kl. 1 at see Thorvaldsens Musæum og vil ved den
Ledighed overlevere Bygningsinspekteur Bindesbøll Ridderkorset.
Deres Excellence er derfor vel
saa god, at besørge det videre Fornødne i denne Sag, og at lade Bygningsinspekteuren tilsige til
at give Møde.
Jeg takker endnu engang ret meget for de mig igaar givne Oplysninger.
Kjøbenliavn den 8de Oktober 1 848 .
Allerærbødigst
C. T. T
illisch
.
Medens saaledes Bindesbøll fik den Anerkjendelse, hvortil han havde gjort sig fortjent, var
hans Kondukteur Holm mindre heldig med et Pengekrav, han meente at have paa Bestyrelsen. Han
1
Ved Musæets Aabning (den 17de September 1848) i „Fædrelandet“ 1848, Nr. 238. Optrykt i: H. N. Clausen,
„Fædrelandske Forhold og Anliggender,“ Kbh. 1881, S. 702 ff.
2
Mus. A. 381.