TILBAGEBLIK PAA DET HEELE MUSÆUMSARBEIDE.
167
indrømmes, men hertil manglede de nødvendige Midler, og det bliver et Spørgsmaal, om Forhallen
da vilde have faaet et saa godt Lys som den nu har i sit liøie, reene Sidelys,
At den lille Indgang for den daglige Færdsel med sin Garderobe ligger bekvemt ved Trappen
til 2den Etage, maa vel ogsaa indrømmes; vore Læsere kjende i alt Fald nu de Grunde, der have
ført til denne Ordning.
Ved en rolig og billig Bedømmelse af de Udkast, som have foreligget, kommer man vistnok
til det samme Resultat, som Gommitteen, at Bindesbølls Plan er den bedste, og at det var en
heldig Forandring, der skeete, da de store Værelser paa begge Sider af Christussalen ombyttedes
med mindre.
Endelig er det Bindesbølls uvisnelige Fortjeneste, at have dekoreret denne Bygning som
skeet er. Det lader sig med Sikkerhed sige, at, hvad enten Koch eller Hetsch var kommet til at
staae for Styret, havde vi faaet en tarvelig, — for ikke at sige en tør —-, Dekoration i Empirestil.
Medens man vel nok for de fleste Værelsers Vedkommende vil indrømme det Heldige i
Bindesbølls Bestræbelser, gjør man sig, som alt tidligere bemærket, i Almindelighed intet Begreb
om de Vanskeligheder, han havde at overvinde, for med uøvede Haandværkere og unge Kunstnere
at kunne præstere hvad her er gjort i Frescomaling, i Stukarbeide forbundet med Fresco, i Glas-
og Leerbrænding m. m ., lutter nye hidtil hertillands ikke forsøgte Ting. Bindesbøll indlod sig af
Princip ikke paa at forskrive fremmede Technikere eller Gjenstande af udenlandsk Tilvirkning til
Musæet. Hvad den reent kunstneriske Side af Sagen angaaer, da havde Bindesbøll, som man vil
have seet, for et Par Værelsers Vedkommende en selvstændig uddannet Dekorationsmaler, G. Hilker,
til Hjælper. Man sammenligne nu dennes høist respektable, flint og flittigt udførte Præstationer
med hvad der er skabt i de andre Værelser, og man nødes til at indrømme, at dette i mange Til
fælde ikke staaer tilbage i Friskhed, i fiin Forstaaelse af det antike Motiv, i fyldig Skjønhed1.
Hvilket Væld af dekorativ Phantasi aabenbarede sig ikke i Stueetagens Gulvmønstre med deres smaae
forskjelligtfarvede Leertærninger; hvilken Dannelse, hvilke flintformende architektoniske Evner har
der ikke hørt til, for at skabe den Variation af Piedestaler, paa hvilke Thorvaldsens Arbeider
ere henstillede, eller de nydelige Skabe og Montrer til Bibliotheket og de archæologiske Samlinger!
Vende vi os til de ydre Dekorationer, da maatte selv Hetsch indrømme Gaardens stemnings
rige Skjønhed, men hvor har til Gjengjæld Fagaderne ikke maattet høre ilde?
Man erindre dog her den Opgave, som forelaae: af en simpel firkantet Bygning uden noget
nævneværdigt architektonisk Relief i Vindues- og Dørindfatninger og uden Mulighed for at kunne
benytte den Plastik, der skulde udgjøre Musæets egentlige Indhold, at skulle tilvejebringe noget
Gultiveret, noget der kunde skille det lille Musæum, i Skyggen af det store graa Slot, fra dets
Omgivelser og charakterisere dets Bestemmelse, og man vil indrømme det Berettigede i Farvens
Anvendelse saavel som det Betydningsfulde i den Billedrække, som saa at sige er vævet ind i de
3 Fagaders Architektur, — stor nok og tydelig nok til at kunne gjøre et kraftigt Indtryk paa
Beskueren.
1
Bindesbøll havde, fortæller G. Weber, en overordentlig elskværdig Maade at corrigere sine mange Medai’beideres
Præstationer paa. Som oftest begyndte han med fortrolig at lægge Armen om Vedkommendes Nakke og med
at rose alt det Gode, som han kunde see i Arbeidet; først derefter kom Spørgsmaalene, om dette eller hiint
ikke trængte til Forbedring, og Anviisningen til, hvorledes dette kunde opnaaes