179 / 194
170
FORØGELSER OG ARBEIDER VED MUSÆET EFTER 1848.
1876 bevilgede Kommunalbestyrelsen 2193 Kr. til Indretning af et Rum, i hvilket de til
bageværende Former kunde opbevares, samt 3210 Kr. til Reproduktion ved F. G. Lund af Sonnes
Gartoner til Dekorationerne af Musæets udvendige Fagader, som efterhaanden vare i ikke ringe
Grad forvittrede.
Efter Hilkers Død fortsatte G. Weber 1878 under Heinrich Hansens Tilsyn Restaurationen
af Lofterne i 2den Etage. 1889 bevilgede Kommunalbestyrelsen et Beløb af 1200 Kr. til Gopier af
Gaardens Dekorationer i fuld Størrelse.
Nogle Aar i Forveien, 1884, den 4de Oktober, havde Musæet lykkelig overstaaet den det fra
Ghristiansborgs Brand truende Fare. Efter Forslag af Meldahl bevilgede Kommunalbestyrelsen en Sum
af 9000 Kr. til Betryggelsesforanstaltninger.
Thorvaldsens Musæum har ogsaa i Tidens Løb maattet lide af alle Gipssamlingers Plage:
det Støv, som efterhaanden fylder Gipsens Porer og giver Afstøbningerne et smudsigt og frastødende
Udseende. Om Midlerne til at forebygge dette, og om de bedste Reenholdelsesmethoder m. m. ei
der correspoederet med competente Personer og Institutioner i Udlandet. Som en vigtig Foranstalt
ning til at forebygge skadeligt Støv i Musæet har man anseet Omlægningen af Murstensmosaik
gulvene i Stueetagen, og hertil er gjentagende af Borgerrepræsentationen bevilget ikke ubetydelige
Beløb, ialt over 60,000 Kr. Ogsaa Cementgulvene i 2den Etage agter man efterhaanden at ombytte
med andre haardere.
Af Qvadrigaens Heste har det været nødvendigt at udtage Støbekjærnerne, da Hestene ikke
vare fuldstændig tætte og derfor udsattes for at sprænges af Frost. Flertil blev af Borgerrepræsen
tationen paa Budgettet for 1889 bevilget 4800 Kr.
Den 19de November 1870 var der Fest i Kjøbenhavn; det var Ilundredaarsdagen for Thor
valdsens Fødsel som blev mindet. Aldrig har der været saa mange Mennesker i Musæet som
dengang. Den store Skare, der i Ghristiansborgs Ridehus havde hørt Professor Rasmus Nielsens
mærkelige Mindetale over Thorvaldsen, blev, med Landets Konge og Kronprinds i Spidsen, ført ind
i Musæet, hvor man vandrede Salene rundt og tilsidst samledes om Mesterens Grav.
Om Aftenen var Forhallen oplyst, medens hiinsides Graven Frelserens Figur stod i det
Fjærne, i Ghristussalen, i et stemningsfuldt Lys.
Til henimod Midnat bevægede Tusinder af
Mennesker sig foran Musæet, for at betragte dette underfulde Skue. Der var i den mørke Aften
noget Magisk, noget Phantasifuldt, noget Opløftende udbredt over det Iieele, og Alle kunde gaae
bort opfyldte af Glæde over, at Thorvaldsens Kunstværker havde faaet et saa godt, et saa
skjønt Hjem.