Kristian den Fjerdes Kroning.
227
sendinge, Raadet i Hertugdømmerne og Danmarks Riges
Raad, de sidste til Hest. Derpaa gik atter en Pukkenslaar
med 2 Sølv-Kedeltrommer og efter ham 15 Trompetere,
efter dem
2
Rigsherolder i meget kostelig udstafferede
Klæder, efterfulgte af 4 Rigsraader, der ligesom de andre
Medlemmer af Rigens Raad var klædte i lange Fløjels
Kapper, ridende en for e n ; disse bar Regalierne, nemlig
Sten Brahe Rigsæblet, Marsken Peder Munk Sværdet, Kansler
Kristian Friis Spiret og Rigens Hovmester Kristoffer Valken
dorf Kronen. Umiddelbart efter dem red den unge Konge
paa en smukt prydet graa Hest, selv iført en hvid Klæd
ning, der var rigt broderet med Guld, Sølv og Silke, og
ovenover en sort Fløjels Kappe, der var bræmmet med en
bred Række Perler. Efter Kongen red de fremmede Fyrster
og Sendebud.
I nogle Skridts Afstand efter disse sidste fulgte Kongens
2 Brødre og i en Vogn Enkedronningen med sine 2 Døtre,
ledsagede til Hest af 3 Rigsraader, og til Slutning kom 10
Vogne, de 4 med fyrstelige Damer, den 5. med Kanslerens
og Marskens Fruer og de sidste med Dronningens og de
fyrstelige Damers Hofjomfruer.
Ved selve Kroningen vil vi ikke opholde os. Kl. 12
var den forbi og Kongen gik nu ud af Kirken i en rød
Gyldenstykkes Kjortel og Kappe, med Kronen paa Hovedet,
Spiret i Haanden og Sværdet ved Siden. Han satte sig paa
en anden Hest, der var rigere smykket end den forrige; 4
Rigsraader, Jørgen F riis, Predbjørn Gyldenstjerne, Axel
Brahe og Henrik Lykke bar en Himmel over ham med en
latinsk Indskrift, og nu gik Processionen for sig paa samme
Maade som til Kirken med Undtagelse af, at der nu kun var
et Regalie, nemlig Rigsæblet, at bære foran Kongen. En
Samtidig giver følgende Beretning:
„Saa snart som Kongelig Majestæt red fra Kirkedøren,
blev alt Skytset paa Byens Volde og den ganske Kongens
Skibsflaade med stor Larm afskudt.
Der blæstes udi