230
Ridderspil paa Gammeltorv.
Friis’s Gaard1) med Trommer og Trompeter foran ridende
ind paa Banen. Derefter kom 45 Adelsmænd i Rustning,
3
og 3, og der holdtes „Bållienrendende“ (Fægtning med
Sværd), først mellem
2
indbyrdes, og dernæst deltes Skaren
i 2 Hobe, der paa engang red mod hinanden, dog paa Rad.
Derefter skulde der have været holdt egenlig Turnering og
skudt med Pistoler, men „for synderlige Aarsager“ blev
dette opgivet, formodenlig paa Grund af de Ulykkestilfælde,
som let kunde opstaa ved dette farlige Ridt.
Gæsterne omkring i Byen blev ogsaa trakterede; Kongen
havde forordnet „paa adskillige Gader i Byen, særdeles
Kældre, udi hvilke der udskænkedes Vin og 01, saa meget,
som hver begærede, havde og tilforn alvorlig befalet ladet,
udi Herbergerne allevegne at forskaffe Gæsterne fuldt op,
hver efter deres Vilje, og intet heller vilde have, end at der
ingensteds noget skulde fattes, men heller at der kunde
være til Overlevning, end at der skulde være for lidet“.
8
Sept. blev udenfor Slottet „paa den store grønne
Plads“ afbrændt et Fyrværkeri med 60,000 Skud til Afsked,
ti næste Dag begyndte Gæsterne at tage bort. Alle blev
ledsagede paa Vejen; størst Ære blev der vist Markgreven af
Brandenborg, blandt hvis Damer befandt sig den Prinsesse
Anna Kathrine, der 2 Aar efter blev Danmarks Dronning og
hvem Kongen fattede Tilbøjelighed for under disse Festlig
heder. Soldater og Borgere var i Rustning opstillede langs
Gaderne, Kanonerne paa Voldene og Skibene affyredes og
Kongen selv og Enkedronningen ledsagede sine Gæster til det
Sted, hvor han havde modtaget dem.
Enkedronningen og
hendes Datter, den nygifte Hertuginde Avgusta af Gottorp,
forblev endnu i Sæland til 18. Oktober, „hvormed saa denne
kgl. Kroning ved Guds naadige Hjælp og Bistand saa ganske
lykkelig er sket og fuldendt, at, undtaget den Ild og Brand,
om hvilken forbemeldt er, og at en fremmed Kusk blev af
J) Om dennes Beliggenhed se Tredie Del S. 427.