240 / 376
232
Kristian den Fjerdes Drikkelag.
igaar havde faaet i en Korkflaske paa et
engelsk
Skib.
„Alt dette behager mig velt!, sagde Kongen. Jeg sendte da
straks min Tjener afsted forat lukke Porten op og sige til
Værtinden, at Kongen kom og ønskede, at Værten straks
skulde sætte hin Flaske frem. Da Kongen havde smagt
denne Rose de Sole, sagde han: „den er fortræffelig og det
er ikke Brændevin, men den er- destilleret ved Solen, det
skader ikke, om vi drikke lidt friere af den“. Han drak
mig da et lille Glos til paa min Hilleborgs (S. Grubbes
Fæstemøs) Velgaaende, og jeg drak saa min Nabo til, og saa-
ledes gik Glasset rundt mellem os fire. Jeg tog da et
andet lille Glas og drak Kongen til, idet jeg udtalte min
underdanige Taknemligbed.
Men straks, som jeg havde
drukket det ud, blev jeg saa beruset, at jeg ikke kunde
staa paa mine Ben. Da Joakim Bylov saa det, vilde han
lede mig hen til Sengen, men Enden blev, at vi begge to
faldt om paa Gulvet. Da Børge Trolle saa, at denne Rose
de Sole havde en saadan Virkning, greb han hemmelig
Flasken og hældte Resten ud paa Gulvet. Da Kongen mær
kede, at der ikke var mere i Flasken, slog han alle Vin
duerne i Stykker med den. Da han saa gik bort fra mig,
vilde han se ind til Kristian Barnekov, hvis Herberg var i
Nærheden, men eftersom Døren var lukket, vilde han krybe
ind igennem Vinduet, men da han uheldigvis faldt paa
Heftet af sin egen Kaarde, fik han et Saar over det højre
Øje. Den næste Dag vilde Kongen se Kronborg, men han
kom ikke længer end til Vartov, hvor han blev om Natten.
Joakim Bylov og jeg var meget syge og nødtes til at blive
i Kjøbenhavn under min Værtindes Pleje, som kurerede os
med fed, godt kogt og varm Kaal. Da jeg to Dage efter
kom til Kongen, sagde h an : „Du trakterede mig godt, sikket
nyt Øje jeg har faaet“ og han lovede, at han ikke mere
skulde drikke af den engelske Drik. Da han siden kom ind
i Dronningens Kammer, sagde Dronningen til min Hilleborg,