242 / 376
234
Gadespektakler.
„Den 16. Nov. om Aftenen, der Klokken var .slagen 5
og 1 Kvarter til
6
, da kom jeg Kort Qvist gangende op ad
S. Pedersstræde, og som jeg kom der, saa jeg Erik Islænder,
Gabriel. Færø og Islev, hvilke tre fulgtes med hinanden og
vilde gaa til Kommunitetet til Kost, hvilke der jeg saa,
kendte jeg dem og løb til dem, at jeg kunde følge med dem
til Kost. Og der vi kom tvært ud for S. Pedersstræde paa
Nørregade, da kom der en Hovdreug gaaende op fra Nørre
gade og havde med sig en anden, som var. ligesom en halv
voksen Karl, og havde Drengen en Sølvdolk ved Siden,
hvilken kaldes paa Islandsk en Pundart, men hvad de endnu
havde, véd vi ikke. Og gik vi lidet for ham, da begyndte
han at tale og sagde: Her kommer Peder Cauda og Peder
Sardug gangende. Da vendte jeg Kort Qvist mig om og
sagde til Drengen: Véd du, hvad du siger og gak du din
Vej og lad os gaa vor Vej. Da vendte han sig. ned ad
Nørregade og raabte: Lakej, Lakej og traadte ind til mig
og drog sin Sølvdolk og stak til mig med den. Da svarede
jeg ham : Jeg tror ikke, at du vil stikke mig. Da stak han
en Gang eller to efter mig, og jeg sprang hver Gang til
Siden, saa jeg ikke fik Skade, og alt mens dette skede, da
stod de andre, som var med mig, stille. Da tænkte jeg:
Førend du skal lade dig stikke' af ham i Livet, da vil du
heller løbe til ham og se, om du kan faa fat paa Dolken
med ham, ti du kan ikke synderlig skære dig i Hænderne
paa ham (den). Da løb jeg ind til ham og fik ham fat med
mine Hænder om hans Hænder, og holdt ham saa fast, at
han ikke kunde stikke mig. Og som vi saa stod og droges
med hinanden, da faldt vi begge til Jorden, thi det var
skredt paa samme Sted, og der han saa faldt paa mig, da
gik Gabriel Færø til og tog ham af mig. Og der jeg kom
op, da løb jeg op ad S. Pedersstræde igjen og hen ad Lille
Lavrids Bjørnsensstræde og saa ad Studiestræde, og der jeg
kom til Bispens Hus og saa ned af Nørregade, da saa jeg,
hvor de havde Gabriel og Erik Islænder fat, men da var der