260 / 376
252
Prinsens Bryllup 1634.
midt i Vand, men dog drak Indbyggerne, mærkværdig nok,
aldrig selv Vand1). Saameget mere nød man Vin, ved en
hver Sammenkomst drak man omkaps, og det var især efter
at Holstenerne og Sakserne var komne til Hoffet, at Sove
kamre, Spisesale, Forværelser og Forhuse ligefrem flød der
med; fra de fyrstelige Herrer til Drabanterne, der stod paa
Vagt foran deres Døre, lod alle sig Vinen smage. Kongen
foregik sine Gæster med Exemplet. Naar man saaledes paa
Festdage allerede var godt forsynet, lod Kongen hente en
stor Guldkande, som
2
Mænd næppe kunde bære, og sætte
paa en Træskammel. Åf denne øste han nu Vinen ud i
Guldbægere til de Gæster, han vilde vise en Hæder, og drak
nu med dem; den polske Gesandt roses som den, der gjorde
bedst Besked.
De danske Kvinder syntes Ogier godt om; han roste
deres blaa Øjne, blonde Haar, hvide Hudfarve og ranke
Vækst. Naar de hilste en forbigaaende, bukkede eller nejede
de ikke, men kyssede paa deres Haand eller bevægede Læberne
en Smule. Paa Hovedet bar de sædvanlig en Fløjels Hue,
omtrent af Form som en Halvmaane og naar de gik ud,
tog de om sig en Kaabe, der ikke var meget forskellig fra
Mændenes Kapper.
F r a n s k e Mo d e r havde endnu ingen
Indflydelse, dog saas Kongens Døtre og Hertuginden af Glyks-
borg klædte efter disse, og da der var Cour hos den nygifte
Prinsesse, var Adelsdamerne friserede paa fransk.
Kongens
Døtre var de eneste, der talte fransk, og da Ogier kom i
Tale med dem ved en Ringridning paa Amagertorv, fandt
han, at de talte det med en stor Færdighed og med en be
hagelig Udtale. Hertuginden af Glyksborg maatte derimod
tale til ham ved Tolk og var fuld af Spørgsmaal, om hun
var klædt ret efter fransk Mode, om hendes Haar sad rigtigt,
o m Halstørklædet var som det skulde være, om Farverne paa
hendes Klædning faldt godt i Øjnene; den galante Fransk-
*) Jfr. Tredie Del S. 372. Fjerde Del S. 138.