Stormen 11. Februar.
331
Jærnkæder at hænge dem udi, runden omkring Volden paa
fornævnte Steder, men ingen vidste hertil noget Raad, ti alt
det Tømmer, der var i Byen, var længe tilforn til Pallisader
og andet højt fornødent Værk medgaaet. Jens Lassen blev
kaldet samme Nat paa Slottet til Kongen og med sin sædvanlige
kloge Hjærne og Raad hindrede den derover havende store
Bekymring, idet han straks forsikrede Kongen om dobbelt
saa mange spanske Ryttere, som Feltherren til tvende Konge
rigers Maintien begærede, hvortil han samme Nat 180 Alen
Bjælker tilvejebragte, at de, førend Dagen skinnede, laa ved
Stalden med fornødne store Stenlægter til Spolerne og før
end Kl. 12 havde dem med Jærnkramper og Ringe færdige
at hænges omkring Volden. Han ej alene flyde de spanske
Ryttqre færdige, men endog ringere end 2 Timer over 90
lange Jærnkæder og fornødne lange Jærnbolte, hvormed de
inden paa Voldene fastgjordes, forskaffede, saa de spanske
Ryttere førend Kl. halvgaaen 4 om Eftermiddagen hængte
skrap om Voldene, og foruden at Voldene der rundt om
kring med spanske Ryttere blev behængte, blev den største Del
af Brystværket endog med spanske Ryttere ovenpaa besat.“ *)
Der dannedes et Reservekorps af 200 Haandværk-
svende, 100 Amagere og 200 Haandlangere, Kjøbenhavns
Borgere formanedes til at forblive paa Voldene Dag og Nat,
sad længe Frosten varede, saafremt de vilde bevare Byens
Privilegier; Stadskaptejnen skulde tilkendegive Kongen, hvis
nogen var uvillig, at denne kunde blive straffet, andre til
Afsky, men hvis han saa gennem Fingre med nogen, skulde
han selv tilbørlig straffes. De kgl. Betjente fik Ordre til
under deres Bestillings Fortabelse hver Dag at lade ise ved
Kastellet.
Svenskerne havde bestemt Begyndelsen af Feb. til
Stormen. Man havde opdaget, at Bartholomæus Mikkelsen i
Malmø var i Besiddelse af Kendskab til, at denne vilde ske paa
*) Danske Sml. IV. 321.
22
*




