334 / 376
326
Svenskere paa Amager.
Berettelse. Majestæten optog samme Aktion i stor Naader
men i langt større, der han om Morgenen selv rekognoscerede
Fjendens ganske Magt at have været paa et Musketskud
nær Yaagen og ved den alene blev tilbageholdt. Siden den
Tid blev Lassen bunden, dog med en Hjærtens god Vilje,,
ikke aleneste til den, men endog det hele Distrikt fra
Toldboden forbi Bryggerset og indtil Bolværket ved Dron
ningens liave (altsaa hele Havnen) den hele, ja paafølgende
Vinter at lade ise". Denne Isning viste sig frugtbringende
ved Stormen, „ti han havde der iblandt andet trende
Vaager, som hver tredie Dag omveksledes at ises, saa hver
Nat var en aaben Vaage, en med temlig stærk Is og den
tredie saa stærk, at den mod Aften derefter kunde tjene
at ise s".1)
10.
Jan. fik alle Beboerne paa Amager Befaling om
begive sig ind i Byen og forblive der, saa længe Frosten
varede, at de ikke skulde komme Fjenden under Hænder.
17.
Jan. „kom 10 Tropper (Afdelinger) over Kalveb
til Amager, de gik ind digt under Stykkerne for Kristians-
havn for Enden af Stenbroen; de skermydsede med voi^
Ryttere udenfor Broen under Stykkerne, da stillede vore et
Stykke saa langt, at de med det ene Stykke skød 5 Svenske
fra Hesten, da blev Benet skudt af Palsgreven af Homburg,
og ved 20 Ryttere skudt. Da saa je g , hvor General Fuchs
satte iblandt dem med de store Stykker", fortæller Hjørring.
Den omtalte Palsgreve var en halv Snes Aar senere i Besøg
i Kjøbenhavn og red omkring med General Schack forat se
de Steder, hvor han havde færdedes som Fjende. Han ud
mærkede sig siden i Slaget ved Fehrbellin 1675. 2)
21.
Jan. kom en Gesandt fra Brandenburg, der
Kongens Gæst til Middag og agede til Slottet i Kongens
Karm, og for første Gang under Belejringen blev der slaaet
') Danske Saml. IV 318— 19.
2) Schiern i Hist. Tidskr. 3 R,
I 114 fig.