331 / 376
Den stærke Kulde.
323
Fare“ .
Saaledes indleder Hjørring Beretningen om det ny
Aars Hændelser, og hele Maaneden var fuld af spændt For
ventning om, hvad der skulde komme. Kulden var streng;
var det en sjelden Dag Tøvejr, opklaredes Sindene, men
Frosten tog snart igen fat.
'Wallensbeck fortæller under
4. Jan., at „draabefuld var Himlens Sky“ , men allerede
den
8
.: „den kolde Yinter er os gram“ , og vel melder han
Tøvejr 10. Jan., men under 14. Jan.: „A f Sne laa alle
Gader fuld, der var idag stor Vinterkuld".
Denne Kulde var til stort Men for de Belejrede. 3. Jan.
drog en Del Bagere og Bryggere til Dragør Lund for at
hente Brænde, men en Skare svenske Ryttere kom over Isen
og tog over 60 Heste med sig foruden Kuskene, iblandt disse
en Brygger og en Bager, af hvilke den første, der fra
Dragør vilde have sejlet til Lybæk, siden blev udvekslet, men
Bageren døde i svensk Fangenskab.
Soldaterne især led
meget af Kulden.
12. Jan. befalede Kongen Renteskriver
Hans Vesling straks at anmode enhver Borger om at tegne
sig for en frivillig Ydelse af Stenkul eller Brænde for Be
taling, „paa det den arme Soldat desto bedre kunde blive
konserveret og med des større Villighed sit Embede til
enhvers Konservation forrette, eftersom det er umuligt, at
Soldaterne kan udstaa denne meget strenge Kuld og Frost".
Alt Træværk blev taget me d : Under 26. Jan. skriver saa
ledes Wallensbeck:
„Vulkanus var en fattig Gud,
han frossen gik om Vinter ud
og havde ingen Brænde,
Træløngang, Træ til Rdebrand
han fordrer, ti den frossen Mand
ej anden Middel kendte“ .
Der blev ogsaa udvist Huse ved Volden til Reserve
mandskabet, hvor det kunde opholde sig om Natten*.
Den
besværlige Vækning af Isen maatte vedblive.
10. Jan. fik
200 Mand Befaling om næste Dag at slaa Isen itu i Kalve-