Kjøbenhavn41, nemlig „menige Adelskaber", Gejstligheden,
Universitetet, de kgl. Betjente, Borgmestere og Raad og
menige Borgerskab i Kjøbenhavn og Kristianshavn. Hver af
disse Afdelinger skulde den næste Dag sende Deputerede til
det islandske Kompagni for at faa en fast Orden paa Ind
kvarteringen. Der er altsaa her dog Tale om Sager, hvortil
Borgerskabet sender udvalgte for at overveje sammen med
Adelen og de Lærde.
I den Anledning blev der holdt
Mønstring
1
. Dec.
Med Hensyn til Provianteringen havde Kongen 3. Nov.
givet en Mand Fuldmagt til at handle med Magistraten og
Borgerskabet i Lybæk om at give Forsyning af Flæsk, Kød,
Korn og andre Varer og tilbyde Bornholm i Pant.
Vinteren var nu bleven saa haard, at Isen i Kalveboderne
begyndte at kunne bære. Til Understøttelse for den Pram, der
laa der, var der lagt et lille Skib, „Højenhald11, ved dens Side,
hvilket frøs fast ligesom Prammen. Isen var Svenskernes Ven
og de benyttede den til Strejftog mod Amager og kastede
Faskiner og Halmknipper paa den, for at den kunde blive
fastere.
I de mørke Nætter nærmede de sig igen Byens
Volde for at undersøge disses Styrke, og fangede 7. Dec. den
danske Rytter-Forpost. 9. Dec. forjog de den danske Vagt
fra Vartov, gravede en Granat ned under Ildstedet og lagde
Løbekrudt og Lunte dertil; da den danske Ryttervagt kom
tilbage om Morgenen og gjorde Ild paa, tændtes Granaten
og dræbte
6
og saarede 7 Ryttere. De Danske gjorde Gen
gæld, idet Tøjmesteren paa Isen i Kalveboderne lod sætte
Pinde med Staaltraad imellem, der stod i Forbindelse med
Haner paa Pistoler, der kunde tænde Ild i Granater. En
Morgen fandt man saaledes 3 Svenske dræbte paa Isen af
Granaterne og Spor af Saaredes Blod.
16. Dec. begyndte
Svenskerne at sætte Foden paa Amager. 17. Dec. blev det
dog Tøvejr igen og man haabede paa aabent Vand, men
Svenskerne ventede snart Forandring og lod derfor kaste
flere Risknipper i Kalveboderne; dette gik ogsaa i Opfyldelse,
Svenske Tropper gaar over Isen til Amager.
319




