Hollænderne. Kulden.
317
Det er naturligt, at Agtpaagivenheden ved Voldtjenesten
slappedes noget nu, da Faren ikke var saa overhængende.
9. Nov. fik Borgerne en Irettesættelse, da de fandtes „nach-
læssig deres Poster saa flittig at opvarte, som det sig burde“ .
Et Par Dage efter blev de dog aldeles forskaanede for Vold
vagten og den- hollandske Oberst Piichlers Korps overtog
deres Plads.
H o l l æn d e r n e , der var reformerte, kunde ikke holdø
Gudstjeneste i Byens Kirker, hvorfor Kongen overlod dem 10.
Nov. det nederste Avditorium paa Universitetet dertil. Men
herimod vaktes stor Indignation, hvorfor de fik Tilladelse til
at bruge Raadhuset om Søndagen. I nogle senere Raadhus-
inventarier nævnes en Sal, der kaldes Kirken, det er for
modenlig den, som Hollænderne brugte.
Om det er religiøse Grunde eller hvad det var, saa
synes Boi’gerne efter den første Opbrusning ikke at have
yndet Hollænderne, ti der var ellers ingen Grund til 14. Nov.
at tilholde Præsterne at formane deres Tilhørere, „enhver
sig til at akkomodere det hollandske og os til Sekurs frem-
skikkede Folk, saa at de ej skal have Aarsag sig at be
klage".
Det blev koldt i Slutningen af November, hvoi'for Kongen
lod bygge Vagthuse paa Volden til Soldaterne og levere
Stenkul til deres Opvarming.
30. Nov. kom der Befaling
til, at Borgerne paa Kristianshavn skulde vække Isen i
Gravene imod Amager, og
1
. Dec. skulde Niels Juel levere
Jens Lassen saa mange gamle Stænger og Raaer, som han
begærede, til at holde Gravene aabne med, og Borgerskabet
leverede Økser og Baadshager til Besætningen paa Voldene
til at hugge Isen itu med.
Det var vanskelige Tider for Kongen. 2. Nov. befalede
han Hans Schack, Ulrik Kristian Gyldenløve og Hans v. Ahle-
feldt, at de hver Dag mellem Kl. 9 og 10 skulde møde paa
Slottet i det Gemak med det forgyldte Læder, for at kon
ferere med Kongen om, hvad han behøvede deres Raad til.