326 / 376
318
Kongens knappe Pengemidler.
6
.
Nov. holdtes Rigsraadsmøde, det sidste, ved hvi
den gamle ærlige Kristen Skeel var tilstede.
Han raadede
Kongen til at pantsætte alt det Krongods, nogen vilde tage imod,
ti der maatte bringes Penge tilveje til Soldaternes Under
holdning, da man ellers kunde frygte Oprør. Det var Synd
at begære mere Skat af Borgerskabet, og Adelen havde ingen
Penge, skønt man søgte at indbilde Kongen det modsatte.
Otto Krag sagde, at han holdt dem for Skælmer og For
rædere. som kunde hjælpe og ikke gjorde det, men her var
intet at gøre. Kristen Skeel havde laant nogle Penge under
Belejringen, ellers havde han ikke haft noget til at købe
Brødet for, og han bavde givet mere end det halve til Sol
daternes Underholdning. A f sit Jordegods havde han ikke haft
Hjælp af en Knappenaals Værdi, skønt han havde 9 Herre
sæder, af hvilke han nu ikke havde et Gadehus tilbage.
Borgerskabet bavde under 30. Okt. gjort opmærksom paa
de Løfter, der var givne det, og navnlig paa det Punkt, at
Staden skal være en fri Rigsstad og en fri Rigens Stand og
have Stemme og Samtykke i alt. hvad der kan delibereres
Riget til Bedste; dette Punkt syntes det Borgerne helst
burde iværksættes jo før jo heller i denne besværlige Tid,
de bad derfor Magistraten om at anholde derom hos Kongen
og Rigens Raad og tvivlede ikke om, at det vilde have
Fremme, saa at der blev udvalgt 32 Borgere, som tillige
med Magistraten kunde udvælge en god fornuftig Mand, som
kunde bruges og altid maatte have fri Adgang til Kongen
og tilligemed Rigsraadet skulde overveje, hvad der kunde
være til det almindelige Bedste1).
Man har altsaa tænkt
sig, at den meget omtalte Adgang til Kongen, der fik Anven
delse 1848, skulde bestaa i, at Staden sendte et Medlem til
Rigsraadet.
Denne Sag kom imidlertid ikke til Afslutning endnu,
men 29. Nov. udstæates en kgl. „Befaling til Stænderne i
’) K. D. I 700.