324 / 376
3 16
Svenskernes forladte Værker.
lægges, at de intet havde at hjælpe sig med, uden det' ringe
Brød, Præsten engang hver Dag samlede hos godt Folk‘\
Det var underligt, at hvad der sparedes fra Fjenden, dog
skulde ødelægges af vore egne, og man kunde i alle Fald
indvende, at selv om Tømret skulde bruges, kunde Murene
dog være blevet staaende. „Her fra denne Dag og saa fortan,
er meste Idræt af Soldater og gemen Pøbel at indbære
Stene fra den ny nedbrudte Kirke (udenfor Nørreport), Huse
og Vartov uden Portene, og solgte de, hvo der vilde købe,
at mangen Mand købte sig stort Forraad til at bygge med.
Havde de betænkt sig, som købte, hvor vore Hjærter, som
dem mistede, værkede, vi saa saadant med vore Øjne og
forhvervede det hos Generalen, at det blev forbudt, vi havde
vel beholdt selv noget, som for Kronen og Byen havde lidt
Skade nok.
Soldaten havde sit Kvarter, Borgerne maatte
rigtig udbetale ham, men derimod maatte Borgerne baade
holde Vagt og gaa at vække i Gravene, saa meste Tynge
hængte dog paa de fattige Borgere, som endda vilde have
sin Samvittighed fri“ .
Det er rimeligt, at mange, nu da^Fjenden var borte,
gjorde Udflugter udenfor Voldene.
„Den 18. Nov. gik vi
ud at se 2 store Kuler straks uden Porten (Vesterport),
hvor et Udfald skede, hvilke med døde svenske Kroppe var
ganske opfyldte, at Hovedpander, Ben og Hænder var slet
bare uden Jord, et ynkeligt Syn!“ og under 29. Nov. for
tæller Wallensbeck:
„Prinsen udgik at spadsere
og sig noget recreere,
se den svenske slunken Tarm,
som vor Dronnings Urter stode,
se nedfrossen under Fode.
Fjendens blaa og blodig Barm“.
Allerede 4. Nov. havde Kongen befalet sin Ingeniør
Gotfred Hofman at aftegne Svenskernes forladte Stillinger,
hvilken Tegning endnu er til i Kobberstik.