337 / 376
Angreb mellem 9. og
10
. Februar.
329
Pram munderet med
6
eller 7 Metalstykker og med nogle
Jærnstykker besat, med en Kaptejn og tvende Konstabler
med 9 Baadsmænd, at endog samme Kaptejn med sine med-
havende Folk gjorde noksom Modstand med idelig Skyden
af Stykkerne, agtede dog Fjenden det intet ved slige Skud.
„Eftersom der omkring Prammen var ikke synderlig
vækket eller omkring iset, gjorde de deres største og yderste
Flid, saa at de erobrede samme, hvilket og skede, nemlig
en af Baadsmændene stak de med en Pik tildøde, tog og 4
til Fange, saa at Kaptejnen omsider maatte retirere sig ind.
til Byen, saa han blev noget salveret og reddet. Hytterne
paa Prammen havde Svensken sat Ild paa, hvilken begyndte
at brænde saa klar, at man af Volden kunde se alle Tropper
udi stor Mængde marcheret ankommende. Eftersom straks
derpaa blev kontinuerlig skudt af Volden med Stykkerne,
saa at den Øverste, som anførte samme Tropper, efter
Fangernes og Overløbernes Beretning blev tvært af igennem
skudt og derforuden nogle Led (Geled) af hans Tropper, da
retirerede Svensken sig og gik igen tilbage, førende
med sig alle sine døde paa Slæder.
De andre svenske
Tropper, som holdt længer borte og saa Prammen brænde,
formodende, det havde været udi Byen dem til Tegn an-
stukket, ilede straks og kom udi stor Mængde marcherende,
som dog adskillige Kugler af vores grove Stykker mødte dem
paa Vejen.
„De tænkte vel, at deres Kammerater havde ikke
bagt saadanne Kager for dem i Vejen, som var meget vel
haarde smagende, vendte derfor Ryggen en Part af dem til
bage, søgte hen, som de kom fra. Voi’e Folk imidlertid
ungefær ved 2 slet om Natten søgte Prammen igen, er
obrede den og slukkede Ilden, drog 3 Stykker op af Vandet,
som var udkastede af Fjenden, og idet vore Folk var der
tilstede, skyndte Fjenden sig tilbage igen. Der det nu var
blevet noget til Dag, saa man udi Isvaagerne en besynderlig
Invention af Broer, som man kunde adskille og sætte til-
23