348 / 376
342
De Danskes Tab.
Ryttere, Bjelker, Stormtøj, som af Borgerskabet alt sammen
blev indført og forbrugt til deres Ildebrand udi deres
Kortegaler“ .
Op ad Dagen kom der Begæring fra Svenskerne, om de
maatte hente de faldne fra Volden, men hertil kunde der
ikke gives Tilladelse, derimod blev de faldne Officerers Lig
udleverede. Kongen lod Ligene smykke standsmæssig, og d.
13. udbære ledsagede af danske Officerer. 2 Grever og en
General blev baarne paa Ligbaarer, de
.andre 8
paa svenske
Stormstiger i Rad efter hinanden. Ved Ladegaarden blev
de modtagne af deres Landsmænd og førte til Lejren i
Brønshøj. Det samme skede de følgende Dage.
17. og
18. Feb. blev de andre faldne Svenskere baarne ud til
deres Løbegrave, og Voldene derved blev skuffede ned over
dem. Det er derfor, man endnu ved Udgravning af Bygge
grunde af og til finder Lig udenfor Vesterport, saaledes
1884 paa Hjørnet af Colbjørnsensgade og Istedgade.
Kaid Gustav havde indstiftet en Ridderorden Jesu Orden,
der skulde uddeles efter København Erobring, og han var saa
sikker paa Sejr, at han nogle Dage forud udstædte et Gave
brev til en svensk Mand paa den kgl. Rentemesters Hus i
Kjøbenhavn med dets Møbler og andet Tilhørende.
Vort eget Tab var kun lidet, Wallensbeck siger, at der
kun er faldet 17 Mand, deriblandt Adelsmændene Jakob
Rodsteen og Holger Rosenkrands. Der blev dog 12. Feb.
gjort Selius Marselius Anmodning om at leje hollandske
Koffardimatroser til om Natten at gøre Tjeneste paa Volden,
„eftersom der stor Mangel findes af Haandlangere ved
Stykkerne paa Volden “ .
Det følger af sig selv, at man gav Gud Æren for
Fædrelandets Frelse og der blev anordnet en Takke-
gudstjeneste med Salmen „O Gud vi love dig“ . Den høj
tidelige Takkegudstjeneste foregik 20. Feb. og til Minde om
Frelsen blev en saadan anordnet og vedvarede til 1766.
Den 11. Feb. blev siden holdt som en anden Helligdag,