344
Dyrtiden tiltager.
Brænde. Fra Valby Bakke kunde man jo nemlig straks se,
naar nogen færdedes paa det flade og nu ubeboede Amager.
I Kjøbenhavn var man dog i Humør til at tænke paa Frem
tiden, og Kongen nedsatte 22. Feb. en Kommission be-
staaende af Mogens Høg, Otto Krag, Henrik Muller, Selius
Marselius og deputerede af Magistraten og Borgerskabet
forat overveje, i Henseende til hvilke Varer Byen i Over
ensstemmelse med de ny Privilegier kunde faa Stabelret.
Marts Maaned blev en haard Trængselstid. Hjørring
skriver, at det var „den dyreste Tid paa Sul og 01, at
mange tog Eddike og blandede med Vand og drak, andre
tog Vin og Vand sammenblandede og drak for 01. Her
var endda de, der turde sige, her var nogle Læster Malt og
01 tilmed paa Kongens Bryggers, som siden blev aaben-
baret“ .
„Nu var det gement (almindeligt) at lade male
Gryn af Hvede, fordi vi havde ikke Byg“ . Hvor ilde de
stakkels syge Soldater var farne i denne haarde Tid, ses
af et Syn af 3. Marts, som 3 Borgere paa Kristianshavn
foretog paa det derværende Sy g e hu s .
Efter Kristianshavns Magistrats Befaling mødte de i
Sygehuset i sal. Jørgen Knudsens Gaard forat uddele Penge,
som var samlede blandt Borgerskabet i Kjøbenhavn.
4
Soldater beklagede sig da højlig over, at idag var det den
tredie Dag, de slet intet havde faaet, og for 3 Dage siden
havde de 3 hver faaet 12 Sk. danske og den fjerde 10 Sk.,
men tilforn havde de i 7 Dage slet intet faaet, og i 3 Dage
forud for disse havde de til 5 Personer faaet „en 2 Skil
lings Potte K med Ærter og en anden Dag en lige saa stor
Potte med Øllebrød, den 3. Dag Grødvælling, som ikke
kunde forslaa til den femte Mand, og en Dag tilforn fik
hver et 2 Skillings Brød og 2 Sk. En beklagede sig, „at
han udi sin Svaghed saaledes havde bekommet Underhold
ning , saa at Gud vilde straffe dem , som var skyldige
derudi, og dersom Kvinden udi Huset ikke havde været des