i Forening med Holland nylig havde vedtaget i et Møde i
Haag. Nu var Hollændernes Hjælp altsaa forbi; det var kun
deres Mening at hindre Danmarks Undergang, ikke at hjælpe
til Sverigs Underkuelse, og deres Flaade sejlede siden tillige
med den engelske i Sundet, men deltog ikke i Fjendtligheder
hverken mod den ene eller den anden Part. 26. April løb
den danske Flaade ud, i hvilken Anledning der blev presset
alle de Søfolk, der var i Byen, og Borgerne opfordredes til
at afgive dem, de havde lejet til Voldtjeneste. Til Flaadens
Underhold opfordredes alle Lavene og alle andre Borgere
samt Hofbetjente og Professorer at yde Bidrag.
Ved Flaadens Udrykning tabte Byen saa meget i Be
sætning, at Borgerne og Hofbetjentene fik Befaling om at for
stærke Vagterne, og da der nu ikke var flere at leje,
maatte de selv igen møde i egen Pei’son.
„Folket presses nu om Nat,
føres inden Borde brat,
Borgervagt paa Volden staar,
Lejesvend til Flaaden gaar,
Byen gav dem Penge til,
at de færdig være vil“.
Til Havnens Bevogtning blev liggende et Par smaa
Orlogsskibe og det grønlandske Kompagnis Skib Charitas, og
til disses Bemanding blev ogsaa udskrevet 220 Mand fra
Voldene og 12 af hvert Kompagni af Borgervæbningen og af
Hofbetjentene, men de udlagte Skibe var ikke stærke nok
til at holde Havnen aaben. Samme Dag, som Flaaden af
gik, lagde
6
svenske Skibe sig foran Indløbet, og al Til
førsel blev stoppet lige til 3. Juli, da begge Flaaderne
kom tilbage.
8
.
April fik Generalmajor F u c h s kgl. Udnævnelse til at
føre Tilsynet med Fæstningsværkerne, som han allerede i
nogen Tid havde forestaaet, i hvilken Anledning enhver
Stand i Byen blev taxeret til at levere et vist Tal Per
soner til Voldarbejde. 15. April mødte alle Heste og Vogne
23*
Flaadens Udsejling. Borgerne maa paa Volden igen.
3 4 7