Dyrtid i Maj.
3 49
2
, der tilligemed
2
af Borgmestrene skulde have fri Adgang
til Kongen „Byens og det gemene Anliggende at andrage,
saa og paa samtlige Borgerskabets Yegne med Rigens Raad
og Stænderne, naar fornøden gøres, at deliberere, samtykke
og befordre, hvis (hvad) til kgl. Majestæts, Rigets, Byens og
det gemene Bedste gavnligt kan eragtes“ . Hertil valgtes
Frederik Thuresen og Henrik Jakobsen. For disse 36 Mænd
blev der 14. Sept. givet Artikler, underskrevne af Magi
straten, 60 Borgere og Lavenes Oldermænd og Bisiddere.
Dette er som Grundlov for Stadens Kommunalforfatning i
180 Aar, men dens nærmere Udvikling tilhører en kom
mende Tid.
Maj Maaned var meget trang. De Skibe, der forsøgte
Tilførsel, blev tagne af Fjenden, og Wallensbeck kunde med
rette synge: „Herre Gud, vor Pinseglæde, vi med Sorg vor
Nadver.æde“ , og under 26. Maj:
„Røget Sild fra Rostok sælges,
Rav (Helleflyndernes Finner) og Rækling
(deres Sider) borte er,
Røget Sild for Brasen tælles,
Lækkertand Tandpine bær“.
Det var nu Tid at faa Køerne paa Græs — de var sagtens
hvei’ken i Stand til at yde Mælk. eller Kød — , men det
var forbudt at drive dem udenfor Portene, indtil Amager
Fælled blev givet til Pris for dem 24. Maj. Det var saa
fattigt, at en Helt som Ulrik Kristian Gyldenløve endnu ikke
havde kunnet kommet i Jorden, og en Borger Movrids Frich
forstrakte midt i Maaneden med de fornødne Penge, hvor
for han siden fik i Pant Gyldenløves Have, der omtrent
svarer til det nuværende Charlottenborg.
Han blev dog
først begravet Aaret efter. Der var igen Mangel paa Rytter
heste, saa Borgernes blev tagne i Brug af Rytteriet og vur
deredes, at de kunde godtgøres Ejerne, hvis de kom til
Skade. A f Udfald skede dog ingen af Betydning. Under
11. Maj fortæller Wallensbeck: „Vore Ryttere Udfald gøre,