54
Stemningen imod Adelen 1513.
Kjøbenhavn^. „Yider“ , saaledes skrev han, „at den alsom-
mægtigste Gud haver nu kaldet vor kære Herre Fader af
denne Verden, hvis Sjæl Gud naade, da takke Vi eder for
tro Tjeneste og velvillig Underdanighed, som I Hans Naade
beviste, hvilket Vi ville altid gærne med eder forskylde,
bedendes kærligen, at I eder ogsaa samme Maade mod Os
fuldkommeligen forse og intet paatvivle, Vi ville holde eder
alle ved Lov og Ret og Skæl og ingen af eder uforrette i
nogen Maade, befalendes eder Gud1' *).
Allerede den 31te Marts var han paa Kjøbenhavns Slot,
hvor han nu i længre Tid opholdt sig. De Forsøg, nogle
Medlemmer af Rigsraadet havde gjort paa at formaa Hertug
Fi’edrik til at modtage Kronen, fandt vel ikke stor T il
slutning, men fremkaldte en uhyggelig Stemning. „I Kjøben
havn især“ , siger Allen, „skal Stemningen ved de omløbende
Rygter være bleven heftig og saa truende, at det vakte Be
kymring hos Rigsraadet. “ Kongen følte sig imidlertid tryg
ved Besiddelsen af Slottet og ved Nærheden af en tro
Borgei’stand og tog ikke i Betænkning at give sin Lensmand
Esge Bilde en alvorlig Paamindelse om i sit Len at lade
baade fattige og rige vederfares Ret baade til Herredsting
og andetsteds.
Ved S. Hansdags Tid samledes R i g s r a a d e t i Kjøben
havn, 10 verdslige og 10 gejstlige danske og 7 norske Herrer,
desuden som Tilskuere en stor Del af den menige Adel og
flere svenske Rigsraader. Det store Følge, der ledsagede de
fremmede — Erkebispen i Tronhjem havde saaledes 140
Personer med sig — og den Pragt, hvormed de optraadte,
har fremkaldt stort Røre i Staden. Til dette mærkelige
Møde, der varede til sidst i Juli eller først i Avgust, hvor
Haandfæstningen for den ny Konge skulde forhandles, ind
fandt sig ogsaa Udsendinge fra en stor Mængde Hansestæder
x) K. D. IV. 330— 31.
3) Allen II. 13, 15, 17.