66 / 376
6 0
Oprettelsen af et nordisk Handelsselskab.
mange berømte Stæder, Frankfurt, Leipzig og endelig eders
Hule, hvori I opæde hele Tydskland. I sine tre mægtige
Riger derimod, i Danmark, Sverig og Norge blev han ingen
Havn var, der kunde maale sig med hine, og vilde derfor
sørge for, at Købmændene ogsaa skulde strømme til hans
Byer, og at Danmark ej skulde være saa fattigt paa al
Handel, at det ej kunde rose sig af nogen Handelshavn“ osv. *)
Der er endnu bevaret en Ansøgning fra en Genueser Paolo
Centurioni om at maatte drive Handel med Danmark og
Kongens Bevilling for ham og hans Agenter til at drive
Handel i Kjøbenhavn og andre Handelsstæder i Kongens
Riger med samme Friheder som Kjøbenhavns Borgere.
Samtidig flyttedes T o l d s t e d e t fra Helsingør til Kjøben
havn, og Bestyrelsen af Toldvæsenet overdroges til Sigbrit.
Herved droges al den betydelige Indtægt, som Helsingør
havde haft af forbisejlende Skibe, til Kjøbenhavn, og paa
den anden Side vandt de Søfarende ved at kunne lægge bi
i en saa tryg Havn, som her fandtes, i Modsætning til den *
i Helsingør, hvor mange Skibe aarlig forliste2).
Da Kongen 1520 havde faaet Stokholm i sin Magt, følte
han Kraft til at begynde paa et storartet Foretagende til
Handelens Fremhjælp.
Faa Dage efter ,det stokholmske
Blodbad traadte A n d e r s W o l f f og A l b e r t v a n Go c k fra
Kjøbenhavn, Hans Mikkelsen og Sander Wentun fra Malmø,
der var udvalgte af de danske Købmænd til at møde paa
deres Vegne, sammen med Magistraten i Stokholm og vedtog
4. Dec. 1520 Bestemmelser for et Ha n d e l s s e l s k a b , der var
dannet med Hansestæderne som Forbillede. Der skulde være
4 Oplagssteder, og en Faktor skulde paa hvert Sted have
Overbestyrelsen af Handelen. De 4 Stabelsteder var Kjøben
havn, Stokholm, et i Nederlandene og et i Finland ved den
*) Anført efter Behrmann Kristiern II., II. 146—47. 2) At Sund
tolden allerede 1532 igen var henlagt til Helsingør ses af Geh.
Ark. Aarsber. III. T. 30.