De vigtigste Købmænd.
61
russiske Grænse. Faktorerne skulde sørge for at indenlandske
Yarer fra de tre nordiske Riger, saasom Kobber, Elsdyrhuder,
saltede Huder og Talg fra Sverig, aalborgske S ild, Bajsalt,
saltede Huder og Talg fra Danmark førtes ud til Faktoriet
i Nederlandene, hvorfra igen skulde indføres hvad Byerne
trængte til af udenlandske Varer. Man vilde optage Sverigs
Købmænd i Forbundet, naar man havde opnaat Kongens
Stadfæstelse og Privilegier, og vilde derpaa formaa. Køb
mændene i Danmark til at deltage. Formaalet med dette
Forbund var ogsaa en Sammenknytning af de nordiske Riger
ved materielle Baand, og det udtales udtrykkelig, at det er
dannet „paa det at disse tre Riger skulle her efter blive
tilhobe forbundne udi en evig Fred og Endrægt“ . Dette
Forbund hævedes af sig selv ved den snart paafulgte svenske
Opstand, men dets Fremgang vilde have haft den største
Betydning for Kjøbenhavn *).
De v i g t i g s t e K ø b mæ n d i København eller i alle Fald
negle af dem finder vi i en Opgivelse af 20. Maj 1522 over
hvad Hr. Henrik Gøye havde laant i Stokholm af danske og
tydske Købmænd til at betale Hans Naades Krigsfolk med2).
At han har gjort Laanet i Stokholm, tyder paa, at Handels-
forbundet har været ved Magt, og at der ikke har været
liden Forbindelse mellem disse Stæder i de Aar; nogle Penge
angives som laante af vedkommende Købmands Dreng, det
vil sige hans Faktor eller Fuldmægtig. De Kjøbenhavnere,
der nævnes i denne Liste, er altsaa: Per Lavrentsen 1000
Mk., Niels Hansen 400 Mk., Mogens Jensen 250 Mk., Anders,
Niels Stemps Dreng, 1200 Mk., Oluf Skriver 100 Mk., Lav
rids Hansen 200 Mk., Gert, Engelbret Finkes Dreng, 350 Mk.,
Jakob, Kort Beermans Dreng, 500 Mk., Lavrids Nielsen
400 Mk., Henrik Snare 150 Mk.
Flere af disse Mænd
vil blive nærmere omtalte i det følgende.
*) Allen: De tre nord. Rigers Hist. H. 270— 73, III. 344— 47.
Ekdahl IV. 1329— 33.
*)
K. D. IV. 393—94.