72 / 376
66
Hollændere indkaldes til Amager 1521.
efter Bosættelsen. Dette opvakte stor Misfornøjelse, og ved
Kjøbenhavns Overgivelse 1523 blev det bestemt, at de danske
Bønder skulde komme tilbage og Hollænderne have Rejsepas,
hvilket dog ikke fuldstændig blev gennemført, idet Magleby
blev overladt til de Hollændere, der blev tilbage af de 184
Familier, der var indkomne. Det er sandsynligvis paa Sig-
brits Raad, at Kongen har indkaldt dem, og Meningen der
med var, at de skulde forsyne Kjøbenhavn med Køkkenurter
og lære de Danske Havedyrkning. A. Hvitfeld siger følgende
til Lovprisning af Hollænderne paa Amager: „Det Folk véd
særdeles at omgaas med Ost, Smør, Løg, Rødder, Haver at
anlægge og Yildgaasefangst, hvilket var et evigt Gavn for
Kjøbenhavns By end paa denne Dag“ 1).
24. Januar 1522 stimlede Kjøbenhavns Beboere sammen
paa Gammeltorv for at være Yidne til D i d r i k S l a g h e c k s Hen
rettelse. Kongen var kommen i et spændt Forhold til Pave
stolen paa Grund af det stokholmske Blodbad, hvor flere
Biskopper var blevne fængslede, Sverig havde rejst sig under
Gustav Yasas Anførsel og var næsten tabt, Kongens Stem
ning var mørk, og alle Klager vendte sig mod Sigbrits
Yndling, der endog var bleven benaadet med Ærkebispe-
stolen i Lund. Kongen maatte have en Syndebuk lige over
for Udlandet og en Afleder for sin egen nedtrykte Stemning.
I December var han i Odense til sin Moders Begravelse, og
under denne Fraværelse fra Sigbrit gav han Befaling til
Didrik Slaghecks Fængsling.
Hvitfeld giver følgende Be
skrivelse af Henrettelsen2) : „Efter han pinligen er forhørt,
blev han den 24. Januar Aar 1522 nedført paa Gammeltorv,
hvor der baade var en Galge oprejst, andre til Forfærdelse,
ikke til ham, dernæst et Baal gjort, han skulde brændes
paa, hart ved Raadhuset.
Sigbrit havde lukket hendes
J) Allen H. 288— 92.
2) Hvitfeld H. S. 1181. Jfr. Allen III.,
2, 225— 26.