75 / 376
Hadet til Sigbrit. Kristiern II’ s Alrejse 1523.
69
flygtede, og selv skyndte de sig til Lejren. I samme Øje
blik kom Kongen ridende paa Hjemvejen og kom netop
som Sigbrit laa i Søen og kæmpede med Døden, han fik
hende trukken op og sat i en Yogn for at blive kørt hjem.
Kongen red derpaa efter Soldaterne, slog dem til Jorden
med sin Staalbue og lod dem nogle Dage efter halshugge.
Inden Sigbrit kom hjem, blev hun endnu en Gang udsat for
Livsfare; ti da hun kom til Porten, stod der en Hob Sol
dater fra Roskilde, der flere Gange skød paa hende, dog
uden at ramme1).
IV. Kjøbenhavn under Kong Fredrik I.
Den 13. April 1523 afsejlede K r i s t i e r n II. med sin
Dronning og sine Børn tilligemed flere trofaste Tilhængere
paa en ikke ubetydelig Flaade fra Kjøbenhavn for i Ud
landet at søge Hjælp til at generhverve sig sit Rige. Det
var en Sorgens Dag* for en stor Del af Kjøbenhavns Ind
byggere; Kongen havde paa saa mange Maader vist sig som
en Yen af Borgerstanden, og Kjøbenhavns Fremvækst havde
ligget ham saa meget paa Sinde, at' man her med Grund
kunde se bort fra hans troløse Sind og hans grusomme
Færd og sørge over ham som den gamle Ørn, hvem Høgen
trængte fra hans Rede- Omkring Stranden var der Trængsel
af Mennesker, og Yolden, alle Taarne og andre høje Byg
ninger var besatte ' med Folk af ethvert Køn og enhver
Alder, der fulgte den bortdragende Flaade med Øjnene til
den var af Syne og skjult af Skovshoved. Man vidste at
Kongen havde udset H e n r i k Gø y e til Statholder i Sæland
J) Allen III, 2, 318— 22. Svaning: Christiernus II. S. 442—45.