(Kongedybet), dog uden at foretage noget Angreb; derimod
sejlede den til Helsingør, hvilken By blev stukken i Brand
23. Avgust.
Ikke saa heldigt gik det Lybækkerne ved
Helsingborg, hvor Erkebiskop Johan Weze drev dem tilbage;
derpaa vendte de om og lagde sig paa ny i Rævsgattet.
Imidlertid var Kongen kommen tilstede og havde truffet
kraftige Foranstaltninger til Modstand, idet han ved at op
byde alle vaabenføre Mænd havde samlet en Hær paa
10000 Mand, der blev lagt i L e j r v e d S o l b j e r g , der laa
omtrent hvor nu Frederiksbergs Smallegade er. Kongen lod
desuden ved Havnens Indløb og andre Steder lægge Kanoner
for at kunne tage imod Fjenden > hvis- han forsøgte Land
gang. Selv drog han til Lejren, holdt Mønstring og talte
til Folkene, hvem han fremstillede Lybækkernes Troløshed
og formanede til at vise sig Fædrene værdig, der saa ofte
havde vist de fremmede Kræmmere Vintervejen. Soldaterne
besvarede hans Tiltale med Fryderaab, og der var den bedste
Stemning. Under disse Omstændigheder fandt Lybækkerne
det ikke raadeligt at gøre Landgang, men lettede Anker
30. Avgust og hærjede Møn og Ærø.
Hen Dag, Kongen red ud i Lejren, fik S i g b r i t ogsaa
Lyst til at være tilstede ved Mønstringen. Det er et Vidnes
byrd om den Tids tarvelige Sæder, at denne Kvinde, der
indtog saa høj en Stilling som Kongens fornemste Raadgiver,
tilfods begav sig afsted, kun ledsaget af en Pige. Da hun
var kommen i Nærheden af S. Jørgens Hospital, kom 2 Sol
dater, der havde drukket over Tørsten, ogsaa gaaende fra
Staden og indhentede dem ved Siden af P e b l i n g e s ø e n . Da
de fik Øje paa Sigbrit, sagde den ene til den anden: se her
har vi paa fri Mark den skammelige Kvind, der forfører
Kongen med sine onde Raad, og hun vil ikke høre op der
med, før hun har faaet ham dreven ud af Riget. Den anden
syntes, at her var god Lejlighed til at befri Kongen for
denne Fare, de styrtede begge ind paa hende, kastede hende
til Jorden og smed hende derpaa ud i Søen, medens Pigen
68
Staden trues af en lybsk Flaade. Lejren ved Solbjerg 1522.