80 / 376
74
Belejringen 1523.
viss Formodning om, at det endnu ikke var Tid at storme,
saa at man maatte holde Lejren Vintren igennem; i saa Fald
skulde Kongen holde 300 tydske og 300 danske Ryttere og
det samme Antal Fodfolk som hidtil, de tydske Stæder 100
tydske Ryttere og samme Antal Fodfolk som hidtil, desuden
10 Jagter og Warnemunde-Baade. Kongen skulde lade' bygge
Jordhuse og Skanser og gøre Grave omkring Lejren1).
Dette maa ogsaa være sket, ti til Storm kom det aldrig.
Almuen i Sæland var saa oprørt, at Johan Ranzau om Efter-
aaret maatte tvinge den til Lydighed med Sværdet, og det
var først, da man havde faaet Underretning om, at Kristiern
IFs Hær havde opløst sig i Oktober, at man turde vove at
træde op med mere Fasthed.
Samtidig med at Kong Kristiern rustede sig til Lands,
havde han fundet Lejlighed til at udruste sine 4 bedste
Skibe og en Jagt med Levnedsmidler under Anførsel af Ad
miralen T i l e G i s e l e r , den samme der havde ført ham fra
Kjøbenhavn. De forlod Zéeland 20. Sept., krydsede nogen
Tid under Norge, hvor de tog flere tydske Skibe, og kom
ind i Sundet i den første Uge af November. De lybske
Skibsførere blev grebne af Skræk; rigtignok skal en Kok
være undløben fra et af Skibene og have bragt Underretning
i Lejren om, at Skibene ingen Krigsfolk medbragte, men
kun dobbelt Besætning af Baadsfolk foruden Levnedsmidler,
Skyts, Krudt og Bly. Dette^forebragte man de lybske Skibs
førere, men disse sagde, at hvis de mistede deres Skibe, der
mest tilhørte Købmænd, var de ødelagte; uagtet Greven af
Hoya, Mogens Gøye og Johan Ranzau tilbød at indestaa for
Godtgørelse af den mulige Skade, drog de dog næste Morgen
bort med den hele Flaade.
Der var saaledes fri Adgang for Kong Kristierns Skibe,
der tog Lybækkernes Førselsskibe og, efter at have gjort
*) K. D. I. 307— 09.