84 / 376
78
Belejringen 1523.
Skraaer og Forseglinger, som fremfarne Konger havde givet
den, Havnen og Befæstningen skulde blive ved Magt, men al
ny Told, Sise og anden Besværing, der ikke havde været af
Arilds Tid, skulde ophæves. Byens Skyts skulde den selv
beholde. Borgerne maatte bruge deres Handel, Sejlads og
Købmandskab i øster og vester, synder og nord, hvor det
tækkedes dem og de bedst kunde søge Handel og Næring.
Al Gæld .mellem Borgerne og andre skulde fremdeles staa
ved Magt; Borgmestre, Raad og Menighed skulde være
sikrede paa Liv, Lemmer, Gods og Yelfærd fra Kongens og
Rigsraadets Side og skulde ikke beskattes højere end med
deres aarlige og rette Byskat; hvad der var sket i denne
Fejde skulde aldrig hævnes eller paatales af nogen, og
Borgerne skulde beholde deres Jorder og Ejendomme og
deres Oredrift trindt omkring i Byen, dog skulde de straks
give fra sig de Ejendomme, som Kong Kristiern havde taget
fra Kirken og Ridderskabet med Vold og Uret, medens de
skulde have igen, hvad der var frataget dem førend Fejden
begyndte. Uden stort Nødsfald skulde de ikke besværes
med Indkvartering af fremmede Krigsfolk. Paa Helligtre-
kongers Dag skulde Kongens Tropper holde Indtog i Byen
og drage igennem Gaderne men strax ud igen, og kun saa
mange blive over om Natten, som Prins Kristian og Rigens
Raad vilde beholde i Byen hos sig, og de skulde ikke gøre
Borgerne nogen Overlast paa Liv og Gods.
Nogle enkelte Personer, der særlig havde været kom
promitterede , nævnes ogsaa i Forliget.
Saaledes skulde
T h o ma s H e r o l d beholde sine Forleninger, Mo r t e n Sten
h u g g e r blive ved sin Gaard, som han bebode, og den
skulde ikke tages fra ham; han er vistnok den Morten
Bussert, Kongens Bygmester, der var Hans Mikkelsens
Svigersøn og endnu levede 1547 x) ; ligesaa Mester F a d d e r
B ø s s e s t ø b e r , der desuden skulde beholde den Løn, Kong
») D.
Mag. 3.
R.
I. 240, 245, 4 R. IY. 326.