88 / 376
82
Fredrik I ’s venlige Sindelag mod Staden.
dennem og a f d e r e s y d e r s t e Ma g t a f vær g e o g i mo d
s t aa Lu th er s Kæ t t e r i o g V i l d f a r e l s e ” . Dette viser,
at 1524 var der endnu kun liden Sympathi for Luthers
Lære i Kjøbenhavn, og at Stemningen i denne Stad i religiøs
Henseende var overensstemmende med den, der paa den
samtidige Herredag udtaltes af Rigsraadet.
Den Uskik havde indsneget sig, at Borgerne lejede
Gaarde, Huse og Boder ud til Folk, som enten ikke vilde
eller ikke kunde tage Del i Byens Byrder; saaledes ansaa
Adelsmænd sig f. E. for skattefri, og paa den Maade faldt
Byrderne tungere paa de andre Borgere. Kongen ' foi’bød
derfor 28. Sept. 1524 Borgerne at leje deres Ejendomme
ud til andre end dem, der skattede og skyldte Kongen og
Kronen og gjorde Byens Tynge, hvis Ejermanden ikke selv
vilde opfylde de Lejeren tilfaldende Forpligtelser, dog und
toges Kongens Høvedsmænd, Skippere og andre, der havde
særlige kongelige Breve, saaledes som det var sædvanligt i
Kong Hanses T id 1). Samme Dag overdrog Kongen Byen
Rosbæk Mølle til Hjælp til Befæstningen2). 1525 overdrog
Kongen Serridslev Mark til Byen mod en aarlig Afgift og
imod at Byen afstod sin Panteret til det Skyts, som Henrik
Gøye ved Kapitulationen havde forbeholdt sig, idet han under
Belejringen i sin Pengeforlegenhed havde pantsat det til
Borgerne. Det hedder i Skødet, at det udfærdigedes „fore
Troskab og mangfoldige Velvillighed, som vore kære Under
saatter, Borgmestre, Raad og Menighed udi vor Stad Kjøben
havn Os og Riget nu, siden deres Stad var Os opgiven i
den Bestolning, Vi derfore havde, troligen gjort og bevist
have og her efter troligen gøre, bevise maa og skulle.“
Disse Udtryk er mere end Formler, der bestod virkelig i
de Aar et godt Forhold til Kongen, hvilket ogsaa ses af, at
*) K.
D.
I. 332— 33.
2) Jfr.
Kbhvn.
i Middelaldren ,S.
101.