85 / 376
Overgivelsen til Fredrik I. 1524.
7#
Kristiern plejede at give ham. Bodil Roes skulde ikke lide
for sin Husbonde Hans H e r o l d s Skyld, men beholde sit
og hans Gods.
Disse Personer omtales næi’mere i det
følgende.
Endnu vedtoges den Bestemmelse, som tidligere (S. 66)
er omtalt, at Hollænderne paa Amager skulde opsiges og
deres Hals, Liv og Gods fri drage af Riget og de danske
Bønder igen indtage de Gaarde, de tilforn ibode, imod at
give deres tidligere Landgilde1).
6.
Januar 1524 foregik altsaa Overgivelsen, KongFredrik
Tropper marscherede gennem Byen, og Prins Kristian, der
nogle Dage i Forvejen havde stadfæstet det Forlig, Rigs
raadet havde indgaaet, tog rimeligvis efter Bestemmelsen
Ophold her, formodenlig paa Slottet. Det var imidlertid
ikke ham, der formelt tog Staden i Besiddelse, men Rigs-
hovmesteren Mogens Gøye, hvem Borgerskabet overgav In
signierne paa den øverste Myndighed2) ; denne Mand har
rimeligvis ved sin Fremtræden vundet Borgernes Hjærte, ti
der var ingen, hvem de havde den Tillid til som til ham,
og det var i den følgende Tid stadig ham, man raadspurgte
og støttede sig til.
Det er karakteristisk for Kongen, at han straks be
nyttede sig af sin Stilling til at skalfe sig et Laan af
Staden, men det er paa den anden Side ogsaa naturligt, at
Borgerne imødekom ham forat fremkalde en velvillig Stem
ning mod den betvungne Stad. Det var 10000 Mk. Klipping,
hver beregnet til 6 Penning, han modtog og et Par Aar efter,
d. 28. Sept. 1525, gav Obligation for, ligesom Borgerne samme
Tid fik Tilstaaelse for at have laant Kongen og Rigets Raad
') Kilderne til Kjøbenhavns Belejring: Hvitfeld Fred. I. Krønike
37— 40, 44, 46— 55, Allen De tre nord. Rigers Hist. IY. 2 Afd.
17— 27, 169— 85, K. D. I. 306— 29, IV. 395— 96. 2) Hr. Mogens
Gøye, D. R. Hovmester, blev der indført og annammede det
paa Kongens Vegne (Rørdams Monumenta I 290).