87 / 376
Fredrik Fs venlige Sindelag mod Staden.
81
12.
Sept. 1524 afgjorde Kongen saaledes en Tvist mellem
Kapitlet og Borgerskabet, hvilken faldt ud til dettes Fordel
og havde stor Betydning1). De gejstlige Stiftelser ejede en
stor Mængde Jorder omkring i Byen, som bortfæstedes til
Borgerne; naar der nu opførtes Bygninger derpaa, blev der
Strid, om disse skulde tilhøre Fæsterne, der havde bekostet
dem, eller hvorvidt Grundens Ejer havde nogen Ejendomsret
dertil. Der blev derfor opsat en Formel for fremtidige Fæste
breve, ifølge hvilken Grunden fæstedes bort til en Mand og
hans Hustru samt deres ægte Børn og Arvinger, saaledes at
der var Frihed til at sælge og j)antsætte den Bygning, de
havde opsat paa Grunden, til en bosiddende Borger, dog
med Kapitlets Vilje. Der skulde paa disse Grunde bygges
et Stenhus paa 2 Loft ud til Algaden, eller i det mindste
et „mærkeligt” Hus af Bindingsværk og med Stentag, og
Lejen og Landgilden skulde fastsættes af 4 Kanniker, 4 Vikarer,
4 Raadmænd og 4 agtede Borgere; samme 16 Mænd kunde
ogsaa fradømme en Mand en Gaard, naar han ikke opfyldte
nævnte Betingelser. Den Afgift, der nu fastsattes, forud
sattes at være meget mindre end hidtil, ti det skulde være
enhver tilladt at betale sin ældre Leje, idet han derved an-
saas for at „besørge sin Sjæls Salighed“ , ej heller var det
forment nogen at give sin Bygning til Kirken at forøge
Guds Tjeneste med, dog skulde de 16 Mænd saa vurdere den
og sælge den til en bosiddende Borger. Paa denne Maade op-
naade Borgerne, at Hu s l e j e g i k o v e r t i l J o r d s k y l d ,
men Gejstligheden haabede paa den Maade at kunne købe
Borgernes Sjæle. Det hedder nemlig i Begyndelsen af de
ny Fæstebreve, at de udstædtes saaledes, „paa det Borg
mestre, Raad og menige Almpe her i Byen ville og skulle 7
her efter være deu hellige Kirke og hendes Personer des
villigere og staa i Vilje, Venskab og godt Naboskab med
G
K. D. IV. 399— 402.